Tre borgmestre på Christiansborg

5. december 2008

Til redaktionen

Holstebro, 5. december 2008

Vi e-mailer to pressemeddelelser for Nordvækstjylland, som består af Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune. De tre kommuners borgmestre har fået foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg på onsdag i næste uge.
Se mere på www.livet-i-nordvest.dk

Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af livet-i-nordvest.dk.

Yderligere informationer kontakt borgmester og formand for samarbejdet Nordvækstjylland, Erik Flyvholm, tlf. 9663 1201.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Tre borgmestre på Christiansborg

 

På onsdag, 10. december, rejser borgmestrene for Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner til København. På Christiansborg har de foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg med henblik på at forklare Folketingspolitikerne, hvorfor der bør satses på Holstebro som fremtidig vestjysk sygehusby med specialer og akutmodtagelse.
– Efter offentliggørelsen af rapporten fra regeringens ekspert-udvalg vedrørende sygehuse i Danmark i sidste uge foreligger der en ny situation. Eksperterne med professor Erik Juhl i spidsen vil ikke bruge penge på et nyt sygehus i Gødstrup. I stedet anbefaler man en udbygning af Regionshospitalet Herning, men undlader helt at tage stilling til Regionshospitalet Holstebros muligheder for udbygning. Derfor passer det os fint, at Sundhedsudvalget har imødekommet vores anmodning om foretræde netop nu, hvor vi vil kunne bidrage med nogle af de informationer, som Juhl-udvalget efter eget udsagn har savnet, siger borgmester Erik Flyvholm (V), Lemvig som talsmand for de tre borgmestre.
Foruden borgmesterkollegerne Arne Lægaard (V), Holstebro og Martin Merrild (V), Struer deltager byrådsmedlem H.C. Østerby (A), overlæge og konsulent Niels A. Larsen, Holstebro og Bjarne From, der repræsenterer virksomheden Cheminova på Rønland og aktionsgruppen Virksomheder i Vest i mødet.

Alle pressemeddelelser om: