Søren Friis blandt verdens bedste fotografer

19. februar 2015

Til redaktionen

Holstebro, 19. februar 2015

Søren Friis blandt
verdens bedste fotografer

Fotograf Søren Friis fra Aars har netop fået bekræftet, at han leverer billeder i høj international standard. Han er som den eneste danske fotograf blevet udvalgt i den internationale billedkonkurrence, World Photographic Cup, hvor de bedste fotografer fra 27 lande deltager.

Tekst og foto kan frit anvendes.

med venlig hilsen

bent tilsted
Tilsted & Co

 

Søren Friis blandt
verdens bedste fotografer

En dansk fotograf nåede til tops i World Photographic Cup 2015.

Fotograf Søren Friis fra Aars har netop fået bekræftet, at han leverer billeder i høj international standard. Han er som den eneste danske fotograf blevet udvalgt i den internationale billedkonkurrence, World Photographic Cup, hvor de bedste fotografer fra 27 lande deltager.

Den store anerkendelse er blevet tildelt fotograf Søren Friis, som først blev udvalgt til at repræsentere de danske professionelle fotografer på tværs af de forskellige brancheorganisationer. DFF, Dansk Fotografs Forening og Colour Art Photo fotograferne konkurrerede først i den danske fotokonkurrence. Ud af seks udvalgte danske fotografer gik kun Søren Friis hele vejen til finalen og repræsenterer nu Danmark som den eneste danske deltager i den prestige fyldte fotokonkurrence.

Glad og stolt

– Jeg er meget glad for at være blandt verdens 10 bedste, siger fotograf Søren Friis. Jeg har ved tidligere lejligheder fået medaljer og diplomer for mit arbejde, hvilket også har betydet meget, men at være blandt verdens bedste bryllupsfotografer er et skulderklap, der varmer ekstra. Jeg er temmelig stolt over at være udvalgt til at være i verdenseliten som eneste dansker. Nu ser jeg frem til den endelige afgørelse 12. april i år, hvor dommerne præmierer de tre bedste billeder ud af verdens ti bedste.

– Mit vinderbillede er et brudepar fra Aars, der er fotograferet ved Hvalpsund på det helt rigtige tidspunkt: En regnvejrslørdag i august måned 2013. Jeg lod mig overtale til at køre med til bryllupsfesten direkte fra fotostudiet, fordi jeg skulle tage et stort samlet familiefoto, når vi ikke kunne tage de ønskede billeder i naturen. Undervejs til stedet blev det tørvejr i fem minutter. Brudeparret og jeg stoppede op før færgen. Lyset var der. Himlen åbnede sig ganske lidt – og sendte det lys jeg manglede – og med brudeparret på badebroen mens båden lå ventende, skabte jeg motivet. Derefter gemte jeg billedet et år inden jeg sendte det ind til konkurrencen, hvor jeg nu er udvalgt af dommerne til at være blandt de ti bedste i verden, fortæller en meget glad fotograf Søren Friis.

– Jeg må ærligt indrømme, at jeg den dag blev så glad for oplevelsen og optagelsen, at jeg aldrig nogensinde kom til festen og fik taget det store gruppebillede med familien….

Fakta om organisationen Colour Art Photo

Colour Art Photo er et frivilligt samarbejde mellem professionelle portrætfotografer.
Colour Art Photo blev i 1974 etableret i Danmark med det formål at højne billedkvaliteten. Der afvikles kurser og seminarer for medlemmerne. Hvert år holdes en billedkonkurrence, som er af uvurderlig betydning for både den faglige og kvalitetsmæssige udvikling.
Colour Art Photo’s medlemmer er frie og selvstændige fotografer, som har vilje og evne til at skabe de bedste resultater for kunderne

Colour Art Photo medlemsskab

Portræt og bryllupsfotografier i Danmark – Danmarks bedste fotografer.
Colour Art Photo fotograferne kan erhverve sig den eftertragtede “Master” titel, ved at skabe eller deltage i aktiviteter af forskellig slags samt ved at vinde guld, sølv eller bronzemedalje i konkurrencer.
Efter at have erhvervet sig “Master” titlen kan fotografen blive “SilverMaster” og til sidst “GoldMaster”, her gælder det dog, at der kun kan samles point fra guld, sølv eller bronze i billedkonkurrencer.
Der findes også Colour Art fotografer i Norge, Schweiz, Holland og Belgien.

 

Fotograf Søren Friis foto kan frit benyttes i forbindelse med omtale af fotografen med byline, men kan ikke uden aftale benyttes i andre sammenhæng. Ved billedets offentliggørelse skal der altid stå: Foto Fotograf Søren Friis.

Alle pressemeddelelser om: