Grønne tage kan spare udgifter til kloakrenovering

26. juni 2012

Til redaktionen

Holstebro, 26. juni 2012

Vi e-mailer pressestof for Indkøbsforeningen INTA i Vejle, der er Danmarks største sammenslutning af professionelle tagdækningsentreprenører. INTA mener, at kommunerne kan spare kloaksystemerne for millioner af liter regn- og overfladevand ved at investere i grønne tage.
Læs mere om INTA på www.inta.dk

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com og Icopal.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Indkøbsforeningen INTA.

Yderligere informationer kontakt Indkøbsforeningen INTA, direktør Steen Roelsgaard, tlf. 7583 8777.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Grønne tage kan spare
udgifter til kloakrenovering

 

Hvis de danske kommuner for mange år siden havde indset, at grønne tage sparer kloaksystemerne for millioner af liter regn- og overfladevand, havde de undgået store udgifter til kloakseparering i byerne.
Det mener direktør Steen Roelsgaard fra indkøbsforeningen INTA. Han giver gerne eksempler på, hvorfor grønne tage er en fornuftig miljømæssig investering.
Et grønt tag opsamler dels en del af regnvandet, dels forhindrer taget regnvandet i at sætte kloakkerne under pres i tilfælde af skybrud. Det skyldes, at grønne tage på grund af vegetationen fordeler vandet meget langsommere til kloaksystemet, end et traditionelt tag gør.
Desuden optager vegetationen i form af f.eks. mos- og ”stenbeds”-planter selv noget af vandet.
Et grønt tag beskytter tagdækningen nedenunder, fordi der er det samme klimaforhold hele tiden. Tagpappet udsættes ikke for nedbrydning af UV-stråler og sol, og mens et almindeligt paptag normalt holder i 30-35 år, vil et grønt tag forlænge holdbarheden med op til 5-15 år.
Steen Roelsgaard lægger ikke skjul på, at grønne tage navnlig giver en miljømæssig gevinst på store tagflader – bl.a. på skoler og industribygninger.

Alle pressemeddelelser om: