Til redaktionen
Holstebro, 26. juni 2012
Vi e-mailer pressestof for Indkøbsforeningen INTA i Vejle, der er Danmarks største sammenslutning af professionelle tagdækningsentreprenører. INTA mener, at kommunerne kan spare kloaksystemerne for millioner af liter regn- og overfladevand ved at investere i grønne tage.
Læs mere om INTA på www.inta.dk
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved Icopal.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Indkøbsforeningen INTA.
Yderligere informationer kontakt Indkøbsforeningen INTA, direktør Steen Roelsgaard, tlf. 7583 8777.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Grønne tage kan lære
skoleelever om miljø
Københavns Kommune er meget bevidst om, at grønne tage er en miljørigtig løsning, som passer fortrinlig med kommunens ambitiøse plan om, at hovedstaden skal være CO2-neutral i 2025.
Derfor arbejder Københavns Kommune målrettet på at få flere grønne tage i byen, og hvis det kan lykkes at nå op på 150.000 kvadratmeter grønne tage inden 2015, vil det være et flot resultat.
Jysk Tagpap i Aabenraa har lavet en del grønne tage for Københavns Kommune, og tagdækkermester Tommy Frandsen har gode erfaringer med IcoMoss-tage fra virksomheden Icopal.
– Grønne tage egner sig godt til kommunale bygninger med store tagflader, og fordelen ved IcoMoss er, at det ikke vejer så meget som mere traditionelle grønne tage, siger Tommy Frandsen.
– Grønne tage er en miljøvenlig løsning, der er æstetiske at se på. Samtidig har de den praktiske funktion, at de optager regnvand. I København har man valgt at lægge grønne tage på nogle skoler, så lærerne som led i undervisningen kan tage eleverne med op på taget og fortælle dem noget om miljøbevidsthed, siger han.