Prisbelønnet rumdeler er både enkel og genial

9. december 2011

Til redaktionen

Holstebro, 9. december 2011

Vi e-mailer pressestof for CC&CO i Holstebro, som har modtaget den skandinaviske Scanstar-pris for en rumdeler til seks flasker vin.
Læs mere om CC&CO på www.cc-co.dk

Tekst af journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng i forbindelse med CC&CO.

Yderligere informationer kontakt CC&CO, direktør Askov Boutrup, tlf. 9610 5806 eller mail ab@cc-co.dk

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Skandinavisk Scanstar-pris til CC&CO:

Prisbelønnet rumdeler
er både enkel og genial

 

Den enkle idé er som regel den sværeste at få. Til gengæld har den alle muligheder for at skabe en mindre revolution!
Det ved virksomheden CC&CO i Holstebro alt om.
Virksomheden, der bl.a. er specialist i emballage, har netop modtaget den skandinaviske Scanstar-pris for en rumdeler til seks flasker vin. Rumdeleren består af ét stykke pap, der kan foldes, i modsætning til de traditionelle rumdelere, der sættes sammen af tre stykker pap.
Idéen er lige så enkel, som den er genial. Og netop det er – sammen med en miljøvinkling – én af juryens begrundelser for at tildele prisen.
Scanstar-prisen kan sammenlignes med den danske filmverdens Robert-statuette, og derfor betragter CC&CO prisen som en anerkendelse af, at virksomheden gør det rigtige. Emballager, der har modtaget en Scanstar, har ret til at deltage i den globale konkurrence Worldstar.

Idéen spirede

Det hele begyndte med, at produktspecialist John Lindholm fra CC&CO deltog i et møde hos Kjær Sommerfelt Vin for at afdække behovet for en ny emballage. De ønskede at få en smartere og mere praktisk rumdeler til deres vinkasser.
– Det satte en masse tanker i gang hos mig. Da jeg om aftenen gik i seng, kørte tanker og idéer stadig rundt i hovedet, så jeg stod op igen og begyndte at tegne og klippe. Det gav løsningen på en rumdeler i ét stykke pap, og dagen efter indviede jeg vores emballagekonstruktør og -designer Irene Søgaard i idéen, fortæller John Lindholm.
De to har et forbilledligt samarbejde, og Irene Søgaard satte sig hurtigt ind idéen og kom med sine input. To dage efter det første møde kunne CC&CO præsentere den unikke løsning for Kjær Sommerfelt Vin, og de bestilte omgående 5000 stk. af den nye rumdeler.

Unik løsning

Irene Søgaard lægger vægt på, at den nye rumdeler optimerer produktion og håndtering på mange områder.
– For det første er den udført i ét stykke pap frem for i de traditionelle tre dele. Dermed fylder den ikke så meget på lageret, den er nem at montere i vinkasserne, og den er mere miljøvenlig end de traditionelle. Der er ingen spild i produktionen af den, og den er nem at bortskaffe, fortæller hun.
– Vi tænker altid i at lave unikke løsninger for kunderne, for det får folk til at komme igen. CC&CO er kendetegnet ved, at vi udvikler og rådgiver i de løsninger, kunderne har brug for, og ud fra en bæredygtig sammenhæng i hele processen. Når det gælder om at få den enkelte løsning produceret, har vi et internationalt netværk, der gør, at vi altid ved, hvor det kan lade sig gøre hurtigst, bedst og miljørigtigt, siger Irene Søgaard.

Alle pressemeddelelser om: