Tagdækkermester fylder 40

5. oktober 2011

Til redaktionen

Holstebro, 5. oktober 2011

Vi fremsender hermed navnestof for tagdækkerfirmaet KN Tagdækning A/S i Humlum ved Struer. Adm. direktør og tagdækkermester Kuno Nygaard fylder 40 år søndag 9. oktober 2011.
Se mere på www.kn-tag.dk
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng i forbindelse med KN Tagdækning A/S.
Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til KN Tagdækning, Kuno Nygaard, tlf. 2142 1933.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Tagdækkermester fylder 40

 

Søndag den 9. oktober fylder tagdækkermester Kuno Nygaard, Kimsvej 1, Holstebro, 40 år.
Det har i efterhånden mange år ligget i kortene, at Kuno Nygaard som søn af Kirsten og tagdækkermester Kaj Nygaard skulle føre Danmarks største privatejede tagdækkerfirma – KN Tagdækning A/S i Humlum – videre.
Generationsskiftet har været nøje planlagt, og i 2010 overtog Kuno Nygaard den daglige ledelse efter i en årrække at have kørt parløb med sin far og ydet sit bidrag til at skabe et fremtidssikret, sundt og veltrimmet firma.
KN Tagdækning har i årenes løb gennemgået en stor udvikling og er i dag et højteknologisk tagdækkerfirma med speciale i “husets femte facade”. Senest har KN Tagdækning samlet alle sine kompetencer fra afdelingerne Phønix Tag Midt-Vest i Sørvad og Nygaards Tagdækning i Skive i den gamle stationsbygning i Humlum.
Dermed bliver firmaet landets største videnscenter med de største kompetencer inden for tagdækning.
Kuno Nygaard fortsætter som administrerende direktør i firmaet, der har en samlet omsætning på over 100 mio. kr. og en aktuel samlet ordrebeholdning på ca. 40 mio. kr. I alt har firmaet 95 medarbejdere.
Da Kuno Nygaard fik ”Diplom i ledelse” fra Handels- og Ingeniør Højskolen i Herning, var hans fokus på værdibaseret ledelse. Siden har han arbejdet målrettet med KN Tagdæknings kerneværdier, og hvordan virksomheden konstant kan være på forkant med udviklingen.
Kuno Nygaard er gift med Marianne, og parret har to sønner på 11 og 10 år og en datter på 14 år.

Alle pressemeddelelser om: