Til redaktionen
Holstebro, 8. juli 2011
Vi e-mailer pressestof for Nyt Hjem A/S, Herning. Nyt Hjem leverer arkitekttegnede villaer fremstillet af præfabrikerede elementer, og husene rejses og lukkes i løbet af en enkelt dag.
Læs mere på www.nythjem.com
Tekst af journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved pressefotograf Henrik Bjerregrav.
Tekst og fotos findes også på www.presseoversigt.dk
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng i forbindelse med Nyt Hjem A/S.
Yderligere informationer kontakt Nyt Hjem ApS, direktør Carsten Kastrup,
tlf. 9742 1500, e-mail ck-kastrup@develops.dk
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Til fagblade Et Nyt Hjem man kan stole på
Første husejer er imponeret og yderst godt tilfreds med den kvalitet og service, det rekonstruerede elementhus-firma byder sine kunder
– Når man ser på, hvilke problemer det tidligere Hjem havde, og når man samtidig som erhvervsmand ved, hvilke vanskeligheder, der er forbundet med at overtage et konkursbo, må jeg sige, at det forløb, vi har været igennem sammen med Nyt Hjem, har været helt fantastisk!
Ove Dam Hedegaard sparer ikke på roserne, når talen falder på det typehus, som han, hans kone Anja Dam Hedegaard og deres fire sammenbragte børn om kort tid flytter ind i i Auning på Djursland. Efter en byggeproces, der har strakt sig over blot 14 uger. Nyt Hjem leverer arkitekttegnede villaer fremstillet af præfabrikerede elementer, og husene rejses og lukkes i løbet af en enkelt dag.
Anja og Ove Dam Hedegaard ledte gennem en længere periode forgæves efter et hus at flytte sammen i. De huse, der var i området, opfyldte ikke familiens krav. Det gjorde til gengæld det daværende Hjem-koncept, og parret skrev i november sidste år kontrakt på levering af et hus på den nyindkøbte grund i et nyt parcelhuskvarter i Auning. Men så kom chokket ved juletid, da Hjem as gik konkurs og sendte 103 medarbejdere på gaden.
– Vi var naturligvis usikre på, hvad vi havde forpligtet os til. Heldigvis havde vi ikke nået at betale første rate på huset, siger Ove Dam Hedegaard.
Ingen forhåndsbetaling
Da erhvervsmanden Carsten Kastrup fra Holstebro kort efter købte produktionsrettighederne og omdøbte konceptet til Nyt Hjem, lod han de kunder, der havde købt, men ikke fået leveret et hus, selv bestemme, om de ville løses fra købsaftalen eller have deres hus leveret. For Ove Dam Hedegaard var det afgørende, at Nyt Hjem indførte den klausul, at betalingen først skal falde, når kunden får overrakt nøglerne til huset.
– Det tidligere firma krævede betaling i rater og hele tiden i deres favør i forhold til, hvor langt man var nået i byggeprocessen. Desuden blev kunderne pålagt betydelige udgifter med at skaffe den sikkerhed for finansieringen, som Hjem krævede. Hvis de vilkår var fortsat, ville vi have sprunget fra. Nu har parterne i stedet fat i hinanden på en ligeværdig og betryggende måde, mener Ove Dam Hedegaard.
Internt har Nyt Hjem valgt at overlade montage og færdiggørelse af husene til entreprenørfirmaet JCN, som Ove Dam Hedegaard har været særdeles tilfreds med.
– Et anerkendt og seriøst dansk firma, som sætter en høj standard, og som giver sig tid til at forklare én de ting i processen, man som privat bygherre ikke nødvendigvis har styr på. fortæller Ove Dam Hedegaard.
Bort med børnesygdommene
For direktør Carsten Kastrup har det været afgørende at få bugt med de fejl og børnesygdomme, som prægede det oprindelige koncept.
– Vi har gennemført en brugerundersøgelse, der fortalte os, at kunderne vægter kvalitet og pålidelighed. Vi kan sælge huse til en fornuftig pris, fordi vi er i stand til at udnytte standardiseringsfordele ved at køre med blot tre varianter af huse. Det vigtigste er imidlertid ikke prisen, men kvaliteten. Kunderne køber et gennemtænkt og superflot hus, som de selv kan sætte deres præg på gennem valg af farver, gulvbelægning, fliser m.m., siger Carsten Kastrup.
Den nybagte husejer Ove Dam Hedegaard har netop fået overrakt nøglerne til familiens nye hus. Det er det første hus, som Nyt Hjem leverer.
– Mange af de nybagte boligejere, som bliver vores naboer, kan simpelthen ikke fatte, at vi kan få et hus på 200 kvadratmeter med værelser til fire børn leveret til en pris på 2,4 mio. kr. inklusive grund. Tilmed et æstetisk flot og sundt hus uden de fugtproblemer, nybyggere ofte kæmper med. Jeg er overbevist om, at dette bliver fremtidens måde at bygge enfamiliehuse på, siger Ove Dam Hedegaard.
Fakta: Nyt Hjem – et koncept
Nyt Hjem har rødder i typehusfirmaet Hjem A/S, der blev startet i Hammerum i 2003 af bl.a. Knud Troelsen, grundlægger af Kvik Køkkenet. Ideen var at opføre kvalitetsvillaer hurtigt og billigt af præfabrikerede elementer. Problemer med at omstille sig fra voldsom vækst førte til virksomheden konkurs i slutningen af 2010.
Den nye ejer, fabrikant Carsten Kastrup, Holstebro – grundlægger af vinduesfabrikken Kastrup A/S – valgte at videreføre det oprindelige grundkoncept under navnet Nyt Hjem. Det er blevet strammet op med hensyn til organisation og kvalitet.
Nyt Hjem tilbyder tre boligtyper, Uno, Nova og Quattro, udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet aart i Aarhus. Arkitektonisk holdt i en enkel og funktionel skandinavisk stil med eksklusive detaljer og solide, gennemprøvede materialer. Boligerne monteres på blot 14 uger af præfabrikerede elementer, efter en metode, der udelukker fugtgener. Villaerne udmærker sig desuden ved et lavt energiforbrug.
Nyt Hjems samarbejdspartner på montagesiden er hovedentreprenøren JCN med afdelinger i Vildbjerg og Vejle.