Ny profilbog er vigtigt redskab

16. maj 2011

Til redaktionen

Holstebro, 16. maj 2011

Vi e-mailer pressestof for kommunikationsbureauet Tilsted Com, som udgiver en ny profilbog om Holstebro Kommune. Bogen er på 264 sider og mere end 723 billeder.
Bogpræsentation finder sted torsdag 19. maj kl. 16.00 på Knudsens, Holstebro.
Vi glæder os til at se jer.
Læs mere på www.profil-holstebro.dk
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograferne Søren Palmelund og Ole Mortensen, Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af profilbogen.

Yderligere informationer kontakt Tilsted Com, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Ny profilbog er
vigtigt redskab

Bogen om Holstebro Kommune er en unik sag, der udgives på alle kommunikative platforme på både dansk, tysk og engelsk.

En ny profilbog om Holstebro Kommune er på trapperne. Den vil i de kommende år blive et vigtigt redskab i markedsføringen af landsdelen for både kommunen, erhvervslivet, handelslivet og turismen.
– Kun gennem åbenhed og samarbejde sikrer vi udvikling, så kommunen og byen fortsat er et kraftcenter for hele landsdelen. Holstebro Kommune er en del af hele det omgivende samfund og er til for borgerne. Derfor er det afgørende for os at være i konstant og dynamisk samspil med både borgere og erhvervsliv, siger kommunaldirektør Lars Møller.
Han er glad for den nye 264-siders store profilbog, som udkommer torsdag den 19. maj. Bogen indeholder bl.a. 723 nye billeder og bliver tilgængelig i både trykt form, som elektronisk udgave på internettet, på usb-stik og i en mini-udgave beregnet på turister.

En unik sag

Bogen er udarbejdet og produceret af kommunikationsbureauet Tilsted Com, og den kan købes for 99 kr. Den opdaterer, hvad der er sket, siden den første profilbog udkom i 2007 efter kommunesammenlægningen.
Erhvervslivet i kommunen har også været med i produktionen af bogen i form af bl.a. profilannoncer. Virksomhederne ser bogen som både gaveartikel til nye medarbejdere, gæster og forretningsforbindelser og som en oplagt chance for at vise, hvad kommunen indeholder af muligheder.
– Profilbogen er en unik sag, der udgives på alle kommunikative platforme på både dansk, tysk og engelsk. Dermed vil den ramme mange målgrupper og behov for at få mere at vide om kommunen, siger indehaver af Tilsted Com, Bent Tilsted.

Alle pressemeddelelser om: