Her har vi fået vores livsværdier

16. maj 2011

Til redaktionen

Holstebro, 16. maj 2011

Vi e-mailer pressestof for kommunikationsbureauet Tilsted Com, som udgiver en ny profilbog om Holstebro Kommune. Bogen er på 264 sider og mere end 723 billeder.
Bogpræsentation finder sted torsdag 19. maj kl. 16.00 på Knudsens, Holstebro.
Vi glæder os til at se jer.
Læs mere på www.profil-holstebro.dk
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograferne Søren Palmelund og Ole Mortensen, Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af profilbogen.

Yderligere informationer kontakt Tilsted Com, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Ny profilbog om Holstebro Kommune:

Her har vi fået vores livsværdier

 

– For os er Holstebro vores hjem. Her er vores rødder, og her er der ro.
Ordene kommer fra hjertet og uden omsvøb fra brødrene Carl og Martin Bek-Nielsen. Til daglig står de i spidsen for planteolieimperiet og milliardforretningen United Plantations i Malaysia, men de er meget bevidste om, hvor de kommer fra, og hvad deres livsgrundlag er.
Det fortæller de bl.a. om i den nye 264-siders store profilbog om Holstebro Kommune, som udkommer torsdag den 19. maj.
– Hvert år kommer vi tilbage til den by, hvor vi er vokset op, og som har givet os værdierne i vores liv. Heldigvis er verden blevet mindre, for det er jo bare at sætte sig i et fly, og nogle timer efter er vi i Holstebro, fortæller Carl og Martin Bek-Nielsen.

Stærke bånd

De er sønner af den afdøde palmekonge Børge Bek-Nielsen, hvis livsværk United Plantations er blomstret stærkt under brødrenes ledelse.
– En profilbog er med til at fæstne rødderne til Holstebro, fordi indholdet bringer minder fra en egn, vi har så stærke bånd til. Samtidig er den med til at opdatere os om det sidste nye omkring Holstebro. Det er jo altid interessant at følge udviklingen i det, der står hjertet nært, siger Carl og Martin Bek-Nielsen.

723 nye billeder

Den nye profilbog er udarbejdet og produceret af Tilsted Com, og den kan købes for under 100 kr. Den opdaterer, hvad der er sket, siden den første profilbog udkom i 2007 efter kommunesammenlægningen.
Bogen indeholder 723 nye billeder og fortæller om både kendte og mindre kendte ansigter, nye erhvervsmæssige tiltag, de unge talenters betydning og kommunens mange muligheder inden for handel og turisme.

Alle pressemeddelelser om: