Æresborger i Afrika

16. december 2010

Til redaktionen

Holstebro, 16. december 2010

Vi e-mailer pressestof for Kastrup A/S. Virksomheden støtter over en 10-årig periode skoleprojekter i Mali gennem BØRNEfonden. Vinduesfabrikant Carsten Kastrup har netop været nede og besøge de projekter, som virksomheden støtter.
Kastrup A/S producerer vinduer og døre og har produktion flg. steder: Træ/alu-vinduer fremstilles i Lyby nord for Skive, trævinduer i Vildbjerg og plastvinduer i Holstebro.
Læs mere på www.kastrupvinduet.dk

Tekst af journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng i forbindelse med Kastrup A/S.

Yderligere informationer kontakt Kastrup Vinduet, vinduesfabrikant Carsten Kastrup, tlf 3078 2254, e-mail ck@kastrupvinduet.dk.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Æresborger i Afrika

Vinduesfabrikant Carsten Kastrup fra Holstebro blev hyldet som en konge i Mali, hvor Kastrup A/S finansierer skolebyggeri gennem Børnefonden. Han fik vished for, at pengene gør gavn og skaber udvikling

Smilene lyser op i mørke børneansigter på lange rækker uden for bilruderne. ”Kastrup, Kastrup!”, råber de begejstret og med forbløffende korrekt diktion. Glæden er lige så udtalt hos borgmester, præfekt, skoleleder og alle de øvrige myndighedspersoner, der tager imod fabrikant Carsten Kastrup og Børnefondens repræsentanter inde i den åbne pavillon på den nye fagskole i Bougouni i det sydlige Mali.
Indvielsen af fagskolen er en festdag for hele provinsbyen. Den årlige donation på 500.000 kr. fra Kastrup A/S er blevet brugt til at ombygge og indrette en eksisterende bygning til fagskole for dels elektrikere og dels forarbejdning af fødevarer. Med stort besvær er det lykkedes at finde lærerkræfter til skolen blandt befolkningen. Den landbrugsfaglige underviser har man måttet hente i hovedstaden Bamako 375 km nordpå. Børnefonden fastholder det princip, at projekterne skal drives lokalt og overdrages til de lokale myndigheder efter indkøringsfasen.
Næste dag besøger Carsten Kastrup en anden af ”sine” fagskoler i den mindre by Kéléya. Seancen her kulminerer, da byens borgmester udnævner den danske donor til æresborger. Efterfølgende får Carsten Kastrup æren af at overrække diplomer til det første hold, som har gennemført en toårig uddannelse i forarbejdning af bomuld og design og fremstilling af tøj. På tredjedagen besøges et igangværende skolebyggeri i byen Fana.
– Det har været fantastisk at se, hvorledes pengene gør gavn. Det at vi yder et fast årligt beløb over en årrække, betyder, at man kan planlægge og målrette indsatsen og skabe den sammenhæng, der er nødvendig for at sikre udvikling for lokalområdet. Som erhvervsmand med erfaring fra byggesektoren har jeg under besøget kunnet pege på nogle forbedringsmuligheder, og jeg oplever, at man er meget lydhør over for, hvad jeg har at sige, siger Carsten Kastrup.
Vinduesfabrikken Kastrup A/S yder en halv million kr. pr. år i 10 år i støtte til Børnefonden. For disse penge er det muligt at opføre en ny fagskole hvert år. Sammenkædet med Børnefondens øvrige indsats omkring børnehaver, grundskoler, sundhedsprojekter, brøndboringer, kornmøller, grønsagsdyrkning m.m. er skolerne med til at hale Malis landbefolkning ud af århundreders stilstand og bane vej for individuelle initiativer. Som for eksempel at starte egen virksomhed på samme måde som Carsten Kastrup selv gjorde i 1990’erne, da han som tømrermester begyndte at fremstille vinduer.
– Mr. Kastrup har arbejdet sig op gennem flid og initiativ. Det at han møder op her og fortæller, hvorledes han startede som tømrer og nu beskæftiger 150 mennesker, gør ham til et forbillede for børnene og de unge, og det minder alle os andre om, at der er en fremtid, hvis man griber chancen for at dygtiggøre sig, siger André Sinamenye, der er direktør for Børnefondens afdeling i Mali.

Fakta om Kastrup og Børnefonden

Kastrup A/S er en familieejet virksomhed med tre fabrikker ved Holstebro, Skive og i Vildbjerg. Fremstiller 100 procent danskproducerede vinduer og døre i henholdsvis plast, træ/alu og træ. Grundlagt af Carsten Kastrup, der i dag er bestyrelsesformand i Kastrup A/S. Den daglige ledelse varetages af sønnen, direktør Lasse Kastrup.
Kastrup A/S støtter Børnefonden, en dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation, der hjælper børn i nogle af verdens fattigste lande.
Det største bidrag ydes gennem en virksomhedsaftale, hvor Kastrup A/S har forpligtet sig til at donere en halv million kr. pr. år over en 10-årig periode. Pengene bruges fortrinsvis til skolebyggerier i Mali.

Alle pressemeddelelser om: