Kunne du tænke dig at blive anmelder?

15. juli 2010

Til redaktionen

Holstebro, 15. juli 2010

Her følger en nyhed fra Operaen i Midten, der har egnsteaterstatus, og som støttes økonomisk af Ikast-Brande, Herning, Struer og Holstebro Kommuner.
Operaen i Midten inviterer alle interesserede til at blive anmeldere, og dele deres oplevelser af teatrets forestillinger med andre.
Læs mere om Operaen i Midten på www.operamidt.com
Tekst ved Mads Würtz Gammelmark.
Foto ved fotograf Martin Schubert/Tilsted Com
Tekst og fotos findes på
http://www.presseoversigt.dk/vis.asp?kundeid=269
Tekst og foto må kun anvendes i forbindelse med omtale af Operaen i Midten.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til operachef Flemming Vistisen,
tlf. 2332 5043 eller projektkoordinator Mads Würtz Gammelmark tlf. 9611 7836

 

Kunne du tænke dig at blive anmelder?

Operaen i Midten ønsker folkets stemme.

Opera er for alle, og derfor vil egnsteatret Operaen i Midten gerne have oplevelser med operaen ud til alle.
På Operaen i Midtens hjemmeside, www.operamidt.com, kan alle tilmelde sig som anmelder og derved få muligheden for at modtage gratis billetter til forestillingerne i 2010.

”Et anmelderkorps af private anmeldere i alle aldre, vil skabe et spændende supplement til mediernes professionelle teateranmeldelser”, siger Flemming Vistisen, operachef for Operaen i Midten.
”Vi vil lade det brede publikum komme til orde, så anmeldelserne af vores forestillinger bliver umiddelbare”, tilføjer han.

Allerede nu kan man på operaens hjemmeside læse små og umiddelbare anmeldelser, for en masse skolebørn og lærere har givet udtryk for deres oplevelse af ”Operakarrusellen”. Den gik sin sejrsgang i Holstebro, Struer, Herning og Ikast i maj.

At opera er for alle, må gerne afspejle sig i anmeldelserne, og derfor vil anmeldelserne blive udgivet i ucensureret og uforkortet form på hjemmesiden og på andre relevante medieplatforme.

Anmelderne bliver belønnet med to billetter og vil blive udvalgt en uge før premieren.
I den kommende sæson er der musikteater for alle aldersgrupper, og med forestillinger i hele landet er der rig mulighed for at få adgang til oplevelserne.

Alle pressemeddelelser om: