Jim, heksen, hatten og kunstnerlivet

22. juni 2010

Til redaktionen

Holstebro, 22. juni 2010

Her følger en nyhed fra Operaen i Midten, der har egnsteaterstatus, og som støttes økonomisk af Ikast-Brande, Herning, Struer og Holstebro Kommuner.
Operaen i Midten er klar til næste teatersæson, hvor teatret fortsat lever op til sit eget løfte om at levere Opera for Alle, og hvor vi kommer rundt både i hjemkommunerne og i hele landet.
Pressemeddelelsen leveres både i en kort og i en uddybende version.
Læs mere om Operaen i Midten på www.operamidt.com
Tekst ved Mads Würtz Gammelmark.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com
Tekst og fotos findes på
http://www.presseoversigt.dk/vis.asp?kundeid=269
Tekst og foto må kun anvendes i forbindelse med omtale af Operaen i Midten.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til operachef Flemming Vistisen, tlf. 2332 5043 eller projektkoordinator Mads Würtz Gammelmark tlf. 9611 7835

Med venlig hilsen
Mads Würtz Gammelmark
Projektkoordinator
Operaen i Midten
(det tidligere Musikdramatisk Teater)
Den Røde Plads 16
DK-7500 Holstebro
Telefon: +45 9611 7835
www.operamidt.com

 

Jim, heksen, hatten og kunstnerlivet

Operaen i Midten serverer musikteater for alle aldersgrupper i den kommende sæson.

Eventyr, rocklegender og kærlighed er alle emner, der er på programmet i teatersæsonen 2010-2011 hos Operaen i Midten, der fortsat lever op til sit løfte om at levere Opera for Alle.
Efter sommerferien begynder prøverne for alvor på teaterkoncerten ”L.A. Jim”, der er inspireret af The Doors-forsangeren Jim Morrisons liv. Her vil elever fra Dansk Talentakademi udfolde deres evner inden for musik, billedkunst, dans og scenekunst med Operaen i Midten som den professionelle partner. Forestillingen bruger teaterkoncertens mange visuelle virkemidler og blander dem med musik fra flere årtier.
I julemåneden er det eventyret om Hans og Grethe, der er baggrunden for en familievenlig operaoplevelse af de store. Humperdincks klassiske opera er bearbejdet til et dansk publikum, der ud over nogle af landets dygtigste operasangere, også vil møde elever fra Den Jyske Sangskole i Herning og fra Det kongelige Teaters Balletskole i Holstebro. De mange medvirkende på scenen bakkes op af det store Orkester MidtVest, der leverer symfoniorkestrets skønne lyd. Det er første gang siden 1963, at operaen opføres i Danmark. Hele historien pakkes ind i en smuk og stemningsfuld scenografi, der udnytter mulighederne i de store kulturhuse i både Holstebro, Herning, Århus, Aalborg og Viborg.
I februar sender Operaen i Midten operasanger Birgitte Götze og to musikere på landevejene i Herning, Struer, Ikast-Brande og Holstebro kommuner, hvor hun besøger en række børnehaver med sin Tryllehat. Hatten rummer masser af rekvisitter, der hver udløser en sang, så børnene præsenteres for alt fra opera og musicals til børnesange.
Turnélivet fortsætter i marts, hvor Operaen i Midten følger op på en succes. I 2008 blev teatrets opsætning af operaen ”La Bohème” rigtig godt modtaget af både publikum og anmeldere. Derfor er det naturligt, at den nu får lov at komme ud på en længere turné med opførelser i 16 forskellige byer.

Alle pressemeddelelser om: