Til redaktionen
Holstebro, 31. maj 2010
Vi e-mailer pressestof for Skandinavisk Køkkengruppe A/S, der har fået ny koncernchef fra egne rækker i skikkelse af administrerende direktør for kitchn A/S, Anders Hornebo.
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af SKG A/S.
Yderligere informationer kontakt SKG A/S, adm.direktør Anders Hornebo,
tlf. 4032 7864.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Køkkenkoncern får ny chef
Skandinavisk Køkkengruppe A/S har fået ny koncernchef, og det er en erfaren leder fra egne rækker, der sætter sig i den administrerende direktørs stol.
48-årige Anders Hornebo har siden 2008 været administrerende direktør for kitchn A/S i Aulum. I slutningen af 2009 blev han også administrerende direktør for Bigaconcept i forbindelse med lukningen af virksomheden i Hjorthede og flytningen af produktionen til Aulum.
Anders Hornebo er født og opvokset i Holstebro, men har i de seneste 14 år boet i Silkeborg. Han har en økonomisk, finansiel og juridisk uddannelse bag sig og var i 10 år statsautoriseret ejendomsmægler, før han kom til benzin- og olieselskabet OK i Århus. Her var han i 16 år, før han trådte ind i køkkenbranchen.
Anders Hornebo, der også er indtrådt som aktionær i SKG A/S, er specialist i afsætning og organisatorisk udvikling, og den type udfordringer er der mange af som øverste chef for Skandinavisk Køkkengruppe.
Bestyrelsen i SKG A/S og SKG’s datterselskaber, Boform A/S, BigaConcept A/S samt kitchn A/S består af bestyrelsesformand Henning Storm samt bestyrelsesmedlemmerne Villy Jæger, Lars Blavnsfelt og Jens B. Mortensen.