Nyt ansigt i Operaen i Midten

15. april 2010

Til redaktionen

Holstebro, 15. april 2010

Pressestof fra Operaen i Midten, som har ansat den journalistuddannede Mads Würtz Gammelmark – han er ansat som projektkoordinator på teatrets mange forskellige forestillinger.
Samtidig har administrativ leder Pernille Elimar har opsagt sin stilling for at søge nye udfordringer.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos operachef Flemming Vistisen, tlf. 23 32 50 43

 

Nyt ansigt i Operaen i Midten

 

Fra 1. juni er den journalistuddannede Mads Würtz Gammelmark ansat i det midt- og vestjyske egnsteater, Operaen i Midten.
Det sker samtidigt med, at teatrets administrative leder Pernille Elimar har opsagt sin stilling for at  søge nye udfordringer og derfor stopper i teatret pr. 1. juli i år.
Mads er ansat som projektkoordinator på teatrets mange forestillinger og skal således i første omgang styre de store projekter til efteråret, når Operaen i Midten producerer to omfattende forestillinger. Til oktober har Operaen i Midten i samarbejde med Nordvestjysk Talentcenter premiere på teaterforestillingen L.A. Jim, og til jul spilles familieforestillingen Hans og Grete.
Som projektkoordinator får Mads et stort ansvar for at sikre forestillingernes planmæssige gennemførelse. Operaen i Midten ser frem til at drage nytte af Mads´ mange kvaliteter i teatrets fortsatte arbejde med at gøre Operaen i Midten til en central brik i det midt- og vestjyske kulturbillede og i dansk opera i det hele taget.

Alsidige Mads

Mads er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus 1997, og har siden været ansat i forskellige funktioner ved Midtjyske Medier. Mads har beskæftiget sig med kulturstoffet i flere omgange i sin tid på Midtjyske Medier og har i den egenskab dækket flere af teatrets forestillinger.
Ved siden af har Mads medvirket i adskillige musicalforestillinger i Sløjfen og ved de årlige egenproduktioner i såvel Musikteatret, Holstebro som i Kongrescentret i Herning.
Når Operaen i Midten tager rundt i hele landet med sin anmelderroste forestilling La Boheme, kan man desuden opleve Mads som Alcindor, en lille rolle med stor virkning. Når han ikke selv står på scenen, er Mads parat til at jonglere med nål og tråd og syr således også kostumer, hvis han ikke lige tager sig af bestyrelsesarbejdet i børnefilmklubben, Buster.
Mads bor i Holstebro, er gift med Trine og har to børn, Caroline på ti år og Christian på seks år.

Alle pressemeddelelser om: