Han er specialist i træpilleovne

26. februar 2010

Til redaktionen

Holstebro, 26. februar 2010

Vi e-mailer pressestof for HOME energicenter i Holstebro. Når de åbner på fredag 5. marts er det med en specialist bag disken – nemlig Finn Andersen, som har arbejdet med Ecoteck træpilleovne i godt fem år.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af HOME energicenter.

Yderligere informationer kontakt HOME energicenter, indehaver Bjarne Frandsen,
tlf. 4056 5631.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Home EnergiCenter i Holstebro:

Han er specialist i træpilleovne

 

Når Home EnergiCenter i Holstebro åbner fredag den 5. marts, er det med en specialist i træpilleovne bag disken.
Han hedder Finn Andersen og har arbejdet med træpilleovne fra Ecoteck i godt fem år. Han har sin store viden og praktiske erfaringer fra firmaet Home Sweet Home i Vejrum, og dem vil han udnytte som daglig leder af Home EnergiCenter.
– Nu får jeg mulighed for udelukkende at fokusere på kundernes behov. Jeg kan koncentrere mig om at rådgive og vejlede om den bedste løsning for den enkelte kunde, og om de serviceaftaler, der hører med. Når det gælder træpilleovne, er det vigtigt at skræddersy løsningerne, og derfor er jeg glad for også visuelt at kunne vise kunderne f.eks. rørmonteringen, siger Finn Andersen.

En stor ære

Det er den tidligere indehaver af Tvis Køkkener, Bjarne Frandsen, der står bag Home EnergiCenter. Han har overtaget forhandlingen af træpilleovne fra Ecoteck og samtidig overtaget al service og garanti på de produkter, som er købt hos Home Sweet Home i Vejrum.
– Jeg har i årenes løb haft tætte forbindelser til den italienske producent af Ecoteck´s træpilleovne, og derigennem har jeg haft indflydelse på udviklingen af produkterne. Ecoteck er f.eks. længst fremme med træpilleovnenes displaysystem, fortæller Finn Andersen.
Han sætter en stor ære i at vejlede kunderne grundigt, og de kan til enhver tid trække på hans ekspertise.
– Træpilleovne giver en stor besparelse på varmeregningen, og der er mange finesser ved systemet. Men der er selvfølgelig en del teknik forbundet med en installation, og jeg føler en forpligtelse til at hjælpe kunderne godt på vej, siger han.
Home EnergiCenter har åbent hus i weekenden 6.-7. marts.

Alle pressemeddelelser om: