Succes avler succes

21. december 2009

Til redaktionen

Holstebro, 21. december 2009

Vi e-mailer pressestof for Operaen i Midten, som i 2011 genopsætter kammerversionen af La Boheme i 14 danske byer.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng i forbindelse med Operaen i Midten.

For yderligere oplysninger kontakt Operaen i Midten, operachef Flemming Vistisen, tlf. 2332 5043.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Operaen i Midten på turne igen:

Succes avler succes

 

– Hjælp, vi drukner i succes!

Den positive udmelding kommer fra Operaen i Midten. Knap har teatret overstået sin omfattende turne med forestillingen Farinelli, før næste turneforestilling sælger som varmt brød.

I 2009 har ikke mindre end 35 teaterforeninger taget godt imod Farinelli, og derfor har Operaen i Midten valgt at genopsætte den anmelderroste kammerversion af La Boheme til turne.

I marts 2011 besøger Operaen i Midten 14 byer i Danmark og har endda måttet sige nej til flere.

Forestillingen kommer over hele landet: Rødovre, Greve, Hvidovre, Holbæk, Gribskov, Slagelse og Næstved på Sjælland og Nykøbing Mors, Sønderborg, Silkeborg, Frederikshavn, Hjørring, Syddjurs og Holstebro i Jylland.

Og flere har været interesserede, men teatrets økonomi sætter grænser for, hvor længe teatrets forestillinger kan turnere.

La Boheme involverer næsten 20 kunstnere og teknikere og er således et af de mest omfattende rent mandskabsmæssigt – kun overgået af Den Jyske Opera. Forestillingen blev i sin tid rost for sit kunstneriske niveau med unge danske sangere og med en intens og nærgående opsætning, der kom meget tæt på publikum.

Operachef Flemming Vistisen konstaterer, at Operaen i Midten har en enestående rolle i dansk teaterliv, og at teatrets målsætning i fremtiden stadig vil være at vise hele landet, hvad man formår i Midt- og Vestjylland inden for professionelt teater.

Alle pressemeddelelser om: