Udgiver den første bog om Kongehusets nytår

14. december 2009

Til redaktionen

Holstebro, 14. december 2009

Vi e-mailer pressestof for Forlaget Tilsted ved Holstebro, som udgiver den første bog om Kongehusets nytår. For første gang får den almindelige dansker nu mulighed for at opleve, hvordan Kongehuset officielt fejrer nytåret på Amalienborg og Christiansborg.

Bogen udkommer på fredag 18. december.
Anmeldereksemplar kan fås ved at sende mail til inge-lise@tilsted.com.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Forlaget Tilsted og Tilsted Com.

Yderligere informationer kontakt Tilsted Com, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Forlaget Tilsted ved Holstebro:

Udgiver den første bog om Kongehusets nytår

 

For første gang får den almindelige dansker nu mulighed for at opleve, hvordan Kongehuset officielt fejrer nytåret på Amalienborg og Christiansborg.
Det sker i bogen ”Kongehusets nytår”, som Forlaget Tilsted ved Holstebro netop har udgivet. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatteren, ph.d. Barbara Zalewski, fotograf Ole Mortensen fra kommunikationsbureauet Tilsted Com samt Kongehuset.
Det 288 sider store bogværk skildrer gennem tekst og 413 billeder og illustrationer nytårets betydning i Kongehuset. Bogen indeholder hele den historiske fortælling og følger udviklingen siden slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

Tre dage i galla

”Kongehusets nytår” henvender sig til alle, der gerne vil vide og opleve mere om det danske monarki. Forarbejdet og produktionen af bogen har varet i godt et år, og ikke mindst har det været en kæmpestor fotografisk udfordring at skildre, hvad der sker på Amalienborg og Christiansborg, når Regentparret inviterer til nytårskure og nytårstaffel.
De inviterede er repræsentanter for det officielle Danmark, der alle deltager i gallatøj – og i bogen kan man opleve et udsnit af de mange store uniformer, store ordner og lange kjoler.

Alle pressemeddelelser om: