Boligselskab vil vide hvilke håndværkere de samarbejder med

23. november 2009

Til redaktionen

Holstebro, 23. november 2009

Vi e-mailer pressestof for Boligselskabet ”Sct. Jørgen” i Holstebro, som fremover vil vide, hvilke håndværkere de samarbejder med.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Tekst må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Boligselskabet ”Sct. Jørgen”.

Yderligere informationer kontakt Boligselskabet ”Sct. Jørgen”, direktør Kurt Degnbol, mobil 4043 0950 og direkte 9610 5926.

Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Boligselskab vil vide hvilke håndværkere de samarbejder med

 

– Det gør vi bedre næste gang!
Det fastslår direktør Kurt Degnbol fra Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro. Det sker, fordi bl.a. fagforbundet 3 F har kritiseret, at en af boligselskabets entreprenører har anvendt underbetalt tysk arbejdskraft i et renoveringsprojekt på Thorsvej i Holstebro.
Da projektet var i licitation, kom det danske entreprenørfirma HB Bolig ApS med det billigste tilbud på ca. 17 mio. kr., men det er selvstændige tyske murere, der udfører arbejdet. Ifølge fagforbundet 3 F tjener de tyske murere kun halvdelen af, hvad danske murere skulle have.
– Vi har ikke indtil nu indføjet arbejdsklausuler i vores kontrakter, men det vil ske i fremtiden. Vi havde ikke kendskab til, at det var selvstændige tyske murere, der skulle udføre arbejdet, da vi indgik kontrakten. Vi er meget tilfredse med det faglige arbejde, der udføres i den pågældende sag, men fremover vil vi sikre, at vi præcis ved, hvilke håndværkere vi arbejder sammen med, og at den gældende lovgivning overholdes, siger Kurt Degnbol.
En metode kan ifølge boligselskabets direktør være, at man i fremtiden laver en præ-kvalifikation ved nybyggerier og renoveringsprojekter. Det betyder, at boligselskabet selv indbyder håndværkere til at afgive tilbud i modsætning til licitationer, hvor alle kan byde ind.
Boligselskabet har fået økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til udskiftningen af facader på de almennyttige boliger på Thorsvej.

Alle pressemeddelelser om: