Her hjælper ingen præhospital indsats

Til redaktionen

Holstebro, 28. juli 2009

Vi e-mailer pressestof for Nordvækstjylland, som består af Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.
Afstanden til nærmeste akutsygehus er afgørende for overlevelseschancerne ved mindst otte former for livstruende diagnoser
Se mere på www.livet-i-nordvest.dk

Tekst ved journalist Carsten Tolbøll og responsum udarbejdet af overlæge Niels A. Larsen.
Fotos ved fotograf Thomas Juul og Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af livet-i-nordvest.dk.
Se alle pressemeddelelser Nordvækstjylland på http://www.presseoversigt.dk/vis.asp?kundeid=260

Yderligere informationer kontakt regionsrådsmedlem og borgmester Martin Merrild, tlf. 2127 6846 eller formand for Lægerådet for Regionshospitalet Holstebro Niels A. Larsen, tlf. 9740 2628.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Her hjælper ingen præhospital indsats

Afstanden til nærmeste akutsygehus er afgørende for overlevelseschancerne ved mindst otte former for livstruende diagnoser

Fodgængeren er blevet påkørt af en bil i høj fart og bløder indvendigt. En midaldrende mand får en blodstyrtning som følge af et blødende mavesår. Den unge kvinde skriger af smerte: Det, der skulle have været den store lykke, viser sig som en livstruende graviditet uden for livmoderen.

Tre grufulde eksempler i en serie på mindst otte. Så mange forskellige typer af diagnoser findes der, hvis vi taler om tilstande, hvor afstanden til sygehuset kan være et spørgsmål om liv eller død.

Det påpeger overlægerne på Regionshospitalet Holstebro. Formanden for overlægerådet på det truede sygehus, Niels A. Larsen, siger:

– Både Region Midtjylland, regionsrådet samt regeringen og dens ekspertpanel undervurderer betydningen af geografisk afstand i diskussionen om det fremtidige akutberedskab. Man kan ikke bare belave sig på, at det præhospitale beredskab klarer ærterne. En erfaren anæstesilæge kan meget, men han eller hun medbringer hverken operationsstue, laboratorium eller røntgenudstyr i ambulancen. Der vil stadig være en række tilfælde, hvor diagnosticering og effektiv behandling først kan finde sted efter ankomsten til sygehuset, siger Niels A. Larsen.

Med bistand fra sine lægekolleger på sygehuset har han udfærdiget vedhæftede responsum ”Om akutte tilstande, hvor tid til behandling har væsentlig betydning”.

Regionshospitalet Holstebro har mistet sin akutmodtagelse, som er overflyttet til Herning. For patienter længst mod nordvest i regionen er der tale om afstande på op til 92 km.

– Og det er alt for langt. Den medicinske erfaring og hensynet til befolkningens tryghedsfølelse taler for at etablere en fremtidig akutmodtagelse i eller tæt ved Holstebro, som er det punkt, hvor den største del af patientmassen vil få kortest transportafstand til sygehuset, siger Niels A. Larsen.

Diskussionen om placeringen af det fremtidige hospital med akutmodtagelse i den vestlige del af Region Midtjylland er fortsat i gang.

Bilag – responsum

Om akutte tilstande, hvor tid til behandling har væsentlig betydning.
Tilstande, hvor ”afstand koster liv”. (Optimeret behandling fra ambulancens ankomst til patienten gør ikke transporttiden underordnet):
Indre blødninger efter skader (trafik eller andet). Bristninger (ruptur) i milt, lever eller overrivning eller læsion af indre pulsårer eller større blodårer.
Indre blødning ved bristning af udposning på hovedpulsåren (Rumperet aortaaneurysme).
Kraftig blødning fra åreknuder i spiserøret, maveblødninger eller tarmblødninger.
Kraftig blødning fra kvindens underliv (Placenta prævia, ekstrauterin graviditet).
Indeklemt brok eller tarmslyng af anden årsag.
Svært åndedrætsbesvær (Status asthmaticus).
”Forsømte tilstande”, hvor hjælpen tilkaldes sent i forløbet.

Tilstande, hvor hurtig adgang til hospitalets røntgenundersøgelser og laboratorieundersøgelser med mere fremmer diagnostik og behandling:
Skader (trafik eller andet).
Blodpropper i hjernen (Thrombosis cerebri).
Elektrolytforstyrrelser og nyresvigt.
Blodforgiftning (Sepsis).
Alvorlige akutte infektioner.
Akutte mave- tarmsygdomme (Blindtarmsbetændelse, galdesten og galdeblære-betændelse).
Ambulancer med en speciallæge i akutmedicin eller anæstesiologi, en anæstesisyge-plejerske eller en som ”paramedic” uddannet redder giver mulighed for et behandlings-niveau, som ligger betydeligt over simpel transport til hospitalsbehandling.
De nærmeste år kan man se bort fra tilstedeværelse af speciallæger i akutmedicin, da specialet endnu ikke er etableret i Danmark.
Speciallæger i anæstesiologi kan opretholde vejrtrækning hos patienten, eventuelt ved intubation, kan selvstændigt give effektiv smertebehandling, stabiliserende væskebehand-ling, medikamentel behandling, stille foreløbige diagnoser og forberede det modtagende hospital på opgaverne ved patientens ankomst.
Anæstesisygeplejersken kan med sin faglige rutine foretage mange af de samme behandlingstiltag som speciallægen i anæstesiologi og kan understøttes af telemedicinsk kontakt til en speciallæge i anæstesiologi (eller andet relevant speciale). Hun har dog ikke samme mulighed for selv at stille foreløbige diagnoser og behandle ud fra disse.
Redderen med supplerende uddannelse som ”paramedic” kan mere end redderen med kun grunduddannelse. Han har mulighed for telefonisk og telemedicinsk bistand, men har på grund af kortere uddannelse og mindre rutine ikke samme teoretiske fundering og håndelag som anæstesisygeplejersken.
Helikoptertransport er foreløbig ikke aktuel og må også i fremtiden forventes at have kvantitativ mindre betydning. Imidlertid afspejler den politiske interesse for helikoptertransport af akut syge, at man også blandt politikere og administratorer tillægger kort transporttid til behandling stor betydning.