42 minutter med livstruet patient

Til redaktionen

Holstebro, 10. juli 2009

Vi e-mailer pressestof for Nordvækstjylland, som består af Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.
Hjemmesygeplejerskerne i Thyborøn-Harboøre er livline for tilskadekomne og akut syge.
Se mere på www.livet-i-nordvest.dk

Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved fotograf Martin Schubert/Tilsted Com.
Tekst og foto findes på
www.presseoversigt.dk
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af livet-i-nordvest.dk.
Se alle pressemeddelelser Nordvækstjylland på http://www.presseoversigt.dk/vis.asp?kundeid=260

Yderligere informationer kontakt regionsrådsmedlem og borgmester Martin Merrild,
tlf. 2127 6846.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

42 minutter med livstruet patient

Hjemmesygeplejerskerne i Thyborøn-Harboøre er livline for tilskadekomne og akut syge. Det kræver gode nerver og gode kolleger

Vagthavende hjemmesygeplejerske Mette Wrist, Dybe, befandt sig i bilen mellem Thyborøn og Harboøre, da hun fik alarmopkaldet. En midaldrende mand i Harboøre var blevet dårlig, og hans søn havde ringet 112. Det var en helligdag i forsommeren sidste år, og derfor gik alarmen videre til hjemmesygeplejersken, som straks kørte til adressen.

– Da jeg nåede frem, trak manden ikke vejret. Jeg gav straks ilt og fik genoplivet manden. Tiden gik med at holde liv i patienten. Efter ca. en halv time kom akutbilen med narkosesygeplejersken. Den havde befundet sig mellem Aulum og Holstebro, da der blev kaldt. Ambulancen dukkede først op efter 42 minutter. Det viste sig, at den kom fra Hvide Sande. Det var den nærmeste ambulance, vi kunne få den dag, fortæller Mette Wrist.

Altså en køretur med udrykning på først 76 km og derefter 46 km ind til Regionshospitalet Holstebro, som på det tidspunkt endnu modtog akutte patienter. I dag ville ambulancen havde været nødt til at køre til akutmodtagelsen i Herning, hvilket er en samlet tur på 158 km! Den slags kan give selv en hærdet hjemmesygeplejerske hjertebanken.

– Manden klarede den og er tilbage på arbejdsmarkedet, men det kunne let være gået rigtigt galt. Var jeg ikke nået frem med iltapparatet, ville manden 100 procent sikkert havde fået en hjerneskade af et eller andet omfang. Men jeg må ikke give patienten en modgift mod den medicinering, der i dette tilfælde var årsag til respirationsstoppet. Vi har den heller ikke i bilen. Det må kun narkosesygeplejersken eller lægen. Jeg kritiserer på ingen måde Falck, som vi har et ekstremt godt samarbejde med og ligedeledes med narkosesygeplejerskene. Det er systemet og afstanden til akutsygehuset, der er problemet, siger Mette Wrist.

Ikke meningen at de skal redde liv

I hendes organisation, Dansk Sygeplejeråd, er man bekymret for hjemmesygeplejerskernes arbejdsforhold i de yderområder, hvor 112-opkald i aften-og nattetimer samt weekender og helligdage stilles videre til vagthavende hjemmesygeplejerske.

– Den oprindelige aftale er ikke lavet med henblik på, at hjemmesygeplejerskerne skal yde livreddende førstehjælp, men det gør de i mange tilfælde. De er som regel først på pletten, og responstiden på ambulance og akutbil er ofte væsentlig længere end de 15 minutter, der er sat som maksimum. Det giver anledning til groteske situationer, siger Bente Alkærsig Rasmussen, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Region Midtjylland.

Hun bragte eksemplet med de 42 minutters ventetid op på borgermødet med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i Lemvig for et par uger siden. Et indlæg, der tydeligvis gjorde indtryk på ministeren.

– Vi ønsker, at alle borgere skal have lige adgang til hjælp, men sådan er det ikke i øjeblikket. Ambulance- og akutbildækningen er ringere længst mod vest og ekstra sårbar, hvis der bliver slået alarm flere steder på én gang. Responstiden og køreafstandene spiller en rolle for overlevelsen. Du kan for eksempel ikke give en patient blod i en ambulance, men udelukkende væske, og det kan få den konsekvens, at patienten dør et par dage efter indlæggelsen, selv om det i statistikken fremstår som om, man nåede frem i tide, siger Bente Alkærsig Rasmussen.

Hjemmesygeplejerskerne i Harboøre må rykke ud til et stadig stigende antal 112-opkald, fordi folk er utrygge ved det præhospitale beredskab og hellere ringer en gang for meget. Nogle gange når sygeplejerskerne ud til patienter, der svæver mellem liv og død.

– Selv fødsler har vi klaret, inden ambulancen nåede frem. Når man kommer tilbage fra en indsats, hvor adrenalinet har pumpet, er det godt at have kolleger, man kan tale med. Vi ringer tit til hinanden, siger hjemmesygeplejerske Mette Wrist.