Til redaktionen
Holstebro, 13. maj 2009
Vi e-mailer pressestof for Nordvækstjylland, som består af Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.
Multimediedesigner-studerende Malene Mikaelsen laver sin egen kampagne for placeringen af det kommende regionhospital ved Holstebro.
Hun benytter sin egen generations foretrukne medier, YouTube-videoen og web-mødestedet Facebook. Se mere på http://www.facebook.com/group.php?gid=78471145901 og http://www.youtube.com/watch?v=ln9tsxmipNI
Se mere på www.livet-i-nordvest.dk
Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af livet-i-nordvest.dk.
Yderligere informationer kontakt multimediedesigner-studerende Malene Mikaelsen på tlf. 9743 2300.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Malene skaffer over 1000 fans af velfærd og hospital i vest
Multimediedesigner Malene Mikaelsen bruger Facebook og YouTube i kampagne for kort afstand til det fremtidige regionshospital i vest
Byskilt: Gødstrup. ”Her skal hospitalet ligge. Men vi nåede det ikke. Deltag i debatten!”
Til tonerne af stille og rolig musik gennemlever vi på fire og et halvt minut den halvanden time lange mareridtsrejse med udrykning fra Thyborøn til det planlagte hospital med akutmodtagelse i landsbyen ved Herning. Uanset om man forestiller sig Robbie Williams ligge i den imaginære ambulance, går budskabet rent ind: Dette er ikke velfærd.
Malene Mikaelsen ved noget om virkemidler. Om hvordan man får folk op af hængekøjen og i aktion. Den 22-årige multimediedesigner-studerende har på få uger skabt sin egen kampagne for placering af det kommende regionshospital ved Holstebro som udtryk for velfærd i den vestlige del af Region Midtjylland. Hun benytter bevidst sin egen generations foretrukne medier, YouTube-videoen og web-mødestedet Facebook. Se http://www.facebook.com/group.php?gid=78471145901 og http://www.youtube.com/watch?v=ln9tsxmipNI
Det har givet kontant afregning. Her til morgen rundede Malenes åbne gruppe på Facebook, ”Vi vil have regionshospitalet til Holstebro” over 1.000 besøgende.
– Jeg er vild med at lave kampagner om emner, som jeg brænder for. Og intet er vigtigere lige nu end at starte en debat om, hvilken velfærd vi vil have her i Vestjylland. På Facebook lægger jeg materialer frem, som folk kan forholde sig til og kommentere på. Og det er der ret mange, som har gjort de sidste 4-5 dage, konstaterer Malene Mikaelsen.
Hun har siden nytår været i praktik i kommunikationsbureauet Tilsted Com i Naur ved Holstebro. Med interesse har hun fulgt kommunikationsbureauets arbejde med kampagnen Livet-i-Nordvest for placering af det kommende regionshospital ved Holstebro. Malene oplevede et behov for at skabe en platform, der i højere grad retter sig mod befolkningen frem for det politiske liv.
– Jeg går ikke så meget ind i i diskussionen om, hvor hospitalet præcist skal ligge, men det, at man skal køre i halvanden time for at komme på operationsbordet, er uacceptabelt. Facebook-gruppen skal bruges til at få folk til at tage stilling og komme med løsningsforslag. Og der er allerede kommet mange kommentarer, idéer og henvisninger til artikler med mere, siger en tilfreds Malene Mikaelsen.
Hendes kampagne er samtidig hendes hovedopgave. I juni afslutter Malene Mikaelsen sin uddannelse som multimediedesigner på Erhvervsakademiet i Århus. Fremtiden? Noget med kampagner, naturligvis!