Holstebro er fortsat det fornuftigste valg

Til redaktionen

Holstebro, 26. maj 2009

Vi e-mailer pressestof for Nordvækstjylland, som består af Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.
Formanden for Lægerådet ved Regionshospitalet Holstebro holder en placering længst mod vest inde i debatten om det fremtidige hospital. Sygehusledelsens dispositioner indikerer, at Herning har større rekrutteringsproblemer end Holstebro, påpeger Niels A. Larsen
Se mere på www.livet-i-nordvest.dk

Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af livet-i-nordvest.dk.

Yderligere informationer kontakt formand for Lægerådet for Regionshospitalet Holstebro Niels A. Larsen, tlf. 9740 2628.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Holstebro er fortsat
det fornuftigste valg

Formanden for Lægerådet ved Regionshospitalet Holstebro holder en placering længst mod vest inde i debatten om det fremtidige hospital. Sygehusledelsens dispositioner indikerer, at Herning har større rekrutteringsproblemer end Holstebro, påpeger Niels A. Larsen

– Afstanden til akutmodtagelsen er fortsat en afgørende faktor, både når det gælder patientsikkerhed og befolkningens tryghed. Ingen vil opponere mod at blive fragtet til Skejby eller København, når der er behov for en specialindsats, men ved en række mere almindeligt forekommende akutte lidelser ligger trygheden i, at der står en kvalificeret stab klar til at tage imod en på det nærliggende sygehus. Og det er i Holstebro, når vi taler Vestjylland.

Sådan siger Niels A. Larsen, pensioneret overlæge, speciallægekonsulent og fungerende formand for Lægerådet for Regionshospitalet Holstebro. I dag offentliggøres konsulentvirksomheden COWI’s anden rapport om den fremtidige sygehusstruktur i den vestlige del af Region Midtjylland. Den handler ikke om Holstebro, men er en analyse af, om det bedst kan betale sig at bygge et nyt vest-hospital i landsbyen Gødstrup ved Herning eller at udbygge Regionshospitalet Herning som områdets eneste sygehus med akutmodtagelse.

COWI anbefaler Gødstrup

– Det forlyder, at rapporten vil vise politikerne, at det vil være billigere at opføre et nyt hospital i Gødstrup end at bygge til i Herning. Det er jo ikke særlig overraskende, men er det billigere at bygge nyt i Gødstrup, er det formentlig også billigere at bygge på bar mark andre steder – eller udbygge i Holstebro. Og vi må frem for alt ikke opgive kampen for at bevare det sygehus, der har den mest hensigtsmæssige placering i forhold til flest mulige mennesker i området og dermed giver den største tryghed. Presset må opretholdes, fastslår Niels A. Larsen, der er forfatter til et aktuelt seks siders notat, hvori han gennemgår perspektiverne ved såvel en opgradering som en afvikling af det store sygehus i Holstebro.

Mulighederne for at bygge nyt hospital i Holstebro eller udvide byens eksisterende sygehus bliver ikke undersøgt i den nye rapport fra COWI. De to scenarier har forretningsudvalget i Midtjyllands Regionsråd afvist på forhånd på trods af, at politikerne har erkendt, at det akutforlig, der blev indgået i 2007, ikke længere gælder. Forligets forudsætning er, at der bygges et nyt vest-hospital, men regeringen og dens ekspertpanel har foreløbig vendt tommelfingeren nedad over for denne milliard-invstering. Dagens COWI-rapport er regionspolitikernes sidste chance for at overbevise regeringen om det fornuftige i landsby-projektet.

– Regionens økonomi er i forvejen dårlig. Det forekommer ikke sandsynligt, at regeringen vil tilgodese Region Midtjylland, der i første omgang fik 7,5 mia. kr. til Gødstrup og Viborg, med de knap seks milliarder, som Gødstrup-projektet kræver. I den situation bør Holstebro bringes på banen igen, først og fremmest på grund af sin centrale beliggenhed med de korteste køreafstande for flest mulige mennesker i optageområdet og den tryghed for befolkningen, som det giver. Hidtil har det vigtigste fremførte argument imod Holstebro været påstanden om, at det vil være vanskeligere at rekruttere især læger og sygeplejersker så langt mod vest. Argumentet holder ikke, når vi taler Holstebro, og det har politikere og administration siden måttet erkende, siger Niels A. Larsen.

På et møde for nyligt med koordinationsgruppen bag kampagnen Livet-i-Nordvest sagde Region Midtjyllands sundhedsdirektør, Leif Vestergaard, at spørgsmålet om placering i Herning eller Holstebro ikke var et nemt valg, og at de argumenter, der kan fremføres for det ene frem for det andet var blevet fortolket kraftigere, end der er belæg for.

Herning låner sygehuspersonale i Holstebro

Hospitalsledelsen Vest har netop offentliggjort, at 35 akutsenge som planlagt åbnes på Regionshospitalet Herning den 3. juni. Planen var, at der samtidig skulle åbnes 25 akutsenge på Regionshospitalet Holstebro, men de er nu blevet udsat til 1. september. ”På trods af rekrutterings-problemer til de nye akutsenge i Herning, åbnes sengene i Herning, og personalebemandingen løses midlertidig ved hjælp fra Regionshospitalet Holstebro,” hedder det i hospitalsledelsens nyhedsbrev.

– Jeg finder det interessant, at man på grund af rekrutteringsproblemer i
Herning er nødt til at låne personale i Holstebro, som åbenbart ikke har
tilsvarende rekrutteringsproblemer. Holstebro må altså udskyde sin egen udvidelse af senge, fordi det personale, der skulle betjene dem, skal bruges til at hjælpe Herning. Endnu et indicium i retning af, at der ikke er speciel grund til at frygte personalemangel ved valg af Holstebro som domicil for det fremtidige sygehus med en fælles akutmodtageenhed, siger Niels A. Larsen.

Læs hans notat om sygehuset i Holstebro i tilknytning til denne tekst.
Se nedenstående.

Notat vedrørende Holstebro Sygehus/ Regionshospitalet Holstebro.

1: Hvilke specialer findes fortsat på Holstebro Sygehus?
Alle oplysninger om antal af speciallæger er per dags dato. Heller ikke aftaler om ansættelse i løbet af få måneder er medtaget.

Anæstesiafdeling:
(Seks overlæger og en afdelingslæge). Præhospital lægeudrykning og anæstesisyge-plejerskeudrykning. Intensivafdeling med 7 senge + 5 intermediærsenge.
Billeddiagnostisk afdeling (Røntgenafdeling):
(Fem overlæger, en afdelingslæge og en fast speciallægevikar, heraf 1,5 overlæger tilknyttet Brystcentret). Konventionelle røntgenundersøgelser, CT-scanning, MR-scanning og ultralydundersøgelser.
Brystcentret: (Tre (kirurgiske) overlæger tilknyttet Kirurgisk afdeling (Herning) og 1,5 (røntgen-) overlæger tilknyttet Billeddiagnostisk afdeling (Holstebro)). Elektiv udredning og kirurgisk behandling af brystsygdomme uden andre kirurgiske opgaver.
Klinisk fysiologisk og Nuklearmedicinsk afdeling: (Lægerne fælles for Herning og Holstebro). (Tre overlæger og 2 læger i hoveduddannelse).
Klinisk biokemisk afdeling (Centrallaboratorium): (To overlæger fælles med Herning). Omfatter også blodbank.
Medicinsk afdeling:
Endokrinologisk afsnit. (Én overlæge). Eget dagafsnit. Senge fælles med Nyremedicinsk afsnit.
Geriatri. Én overlæge med hovedfunktion i den medicinske del af Akut modtageafsnit. Leder Geriatrisk Team på Holstebro Sygehus.
Hæmatologisk afsnit. (To overlæger, 2 afdelingslæger og tre læger i hoveduddannelse). 14 ”hæmatologiske senge” og dagafsnit. Hovedfunktion i hæmatologi for hele og Hospitalsenhed Vests optageområde. Én af overlægerne er tillige speciallæge i infektionssygdomme.
Kardiologisk afsnit. (Én speciallæge og én fast 1. reservelæge). 8 senge og dagafsnit. Modtager patienter med hjerteinsufficiens og rytmeforstyrrelser til medikamentel behandling, men ikke patienter med akut koronarsyndrom eller mistanke om dette.
Lungemedicinsk og allergologisk afsnit. (Tre overlæger, den ene speciallæge i infektionsmedicin, en fast speciallægevikar og én læge i hoveduddannelsesstilling). 24 senge og dagafsnit. Hovedfunktion i lungemedicin og allergologi for hele Hospitalsenhed Vests optageområde.
Nyremedicinsk afsnit. (To overlæger, én fast speciallægevikar, én afdelingslæge og én læge i hoveduddannelse). 20 ”nyremedicinske senge”, dagafsnit og stor dialyseafdeling. Hovedfunktion i medicinske nyresygdomme og hypertension for hele Hospitalsenhed Vests optageområde.
Reumatologisk afsnit. (Tre overlæger og én læge i hoveduddannelse). 2 senge og dagafsnit). Hovedfunktion i reumatologi for hele Hospitalsenhed Vests optageområde.

Neurologisk afdeling:
(Syv overlæger, en fast speciallægevikar, 2 afdelingslæger, en sygehuslæge og én læge i hoveduddan-nelse). 23 alment neurologiske senge, 16 apopleksisenge, 30 senge til rehabilitering af apopleksipatienter og dagafsnit. Udfører akut trombolysebehandling i samarbejde med Århus. Hovedfunktion i neurologi for hele Hospitalsenhed Vests optageområde.
Ortopædkirurgisk afdeling:
(Ti overlæger og 3 læger i hoveduddannelse). 36 senge, skadestue i dagtimerne og dagafsnit. Nu hovedsagelig elektive operationer.
Patologisk Institut:
(To overlæger og 2 afdelingslæger). Hovedfunktion i patologi for hele Hospitalsenhed Vests område.
Psykiatrisk afdeling:
(Fem overlæger, en fast speciallægevikar, 2 afdelingslæger og 12 psykologer). 29 senge, dagafsnit med 24 pladser og ambulatorium. Opdelt i Almen psykiatri og gerontopsykiatri. Deler indenfor Hospitalsenhed Vests optageområde hovedfunktion i psykiatri med afdelingen i Herning.
Urinvejskirurgisk afdeling:
(Syv overlæger/speciallæger, én fast 1. reservelæge og 3 læger i hoveduddannelse). 29 senge og ambulatorium. Hovedfunktion i Hospitalsenhed Vests optageområde samt center (Skejby)-satellit (Holstebro + Viborg) samarbejde om radikal prostatektomi.
Øjenafdeling:
(Seks overlæger og 3 læger i hoveduddannelse). Hovedfunktion i øjensygdomme for (mere end) Hospitalsenhed Vests optageområde.
Øre-næse-hals afdeling:
(Tre overlæger, én fast speciallægevikar og 4 læger i hoveduddannelse). 20 senge og dagafsnit samt Høreklinik. Hovedfunktion i øre-næse-halssygdomme for hele Hospitalsenhed Vests optageområde.
Fødeafsnit for normale fødsler med jordmodervagt og speciallæge i obstetrik (fra afdelingen i Herning) i vagt til akut kejsersnit.

Det har Holstebro ikke:
Børneafdeling
Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
Gynækologisk obstetrisk afdeling
Kirurgisk afdeling (Mave-tarmkirurgi)
Medicinsk kardiologisk afsnit med pacemakeranlæggelse og KAG-undersøgelse af patienter med akut koronarsyndrom.
Medicinsk gastro-enterologisk afsnit (mave-tarmsygdomme).
Afsnit for medicinske infektionssygdomme. (Specielt HIV/AIDS og hepatitis)
Onkologi (Behandling af kræftsygdomme med stråler og/eller ”kemo”).

2: Hvad er Sundhedsstyrelsens krav til en sygehusmatrikel med FÆLLES AKUTMODTAGELSE (Hovedfunktionsniveau)?

Sundhedsstyrelsen angiver i sin rapport: ”STYRKET AKUTBEREDSKAB – planlægnings-grundlag for det regionale sundhedsvæsen, version 26. juni 2007” 6.3.1. Fælles akutmod-tagelser (hovedfunktionsniveau), følgende (minimumskrav!):

1. Specialer og faciliteter

a) Følgende specialer bør være repræsenteret på matriklen:
Intern medicin
Ortopædisk kirurgi
Kirurgi (parenkym = mave-/tarmkirurgi)
Anæstesiologi med intensiv funktion niveau 2
Diagnostisk radiologi
Klinisk biokemi

Anbefaling vedrørende fødsler fastlægges andetsteds; (men er rent praktisk, at der skal være en speciallæge i beredskab, som ved behov kan udføre kejsersnit).
Ved modtagelse af børn bortset fra børn med mindre skader bør pædiatri (specialet ”børnesygdomme”) være repræsenteret på matriklen.

b) Følgende faciliteter bør tilbydes døgndækkende:
Konventionelle røntgenundersøgelser
CT-scanning
Ultralydundersøgelser, herunder ekkokardiografi
Akutte operationsfaciliteter
Laboratorieanalyser – klinisk biokemi

Der forventes i fremtiden at være behov for akutte MR-scanninger, men ekspertgruppen vurderer, at adgangen til akutte MR-scanninger på nuværende tidspunkt kun er nødvendige i dagtid.

2. Personale

a) Vagtforhold på matriklen

Der bør være tilstedeværelsesvagt af speciallæger (eller læger i sidste år af speciallæge-uddannelsen) i specialerne: Anæstesiologi, intern medicin, kirurgi og ortopædisk kirurgi, samt speciallæger med kompetence i at foretage akutte ultralydundersøgelser, herunder ekkokardiografi.
Intern medicin dækker her alle de intern medicinske specialer, herunder kardiologisk ekspertice/kompetencer. Speciallæger i diagnostisk radiologi bør have rådighedsvagt.
I perioder med væsentlig lægemangel må kravene til tilstedeværelsesvagt på matriklen søges opfyldt i så vid udstrækning, som det lokalt er muligt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler et befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelser (hoved-funktionsniveau) på 200.000 – 400.000 indbyggere. I alle regioner er der særligt tyndt befolkede områder med ø- eller ølignende geografi, der kan nødvendiggøre specifikke løsninger som fx præhospitale ordninger og modtagefunktion for akutte patienter på et sygehus tilpasset de lokale forhold. Det er en forudsætning for disse lokale løsninger, at den sundhedsfaglige kvalitet sikres gennem tæt, formaliseret og dokumenteret samarbej-de med relevante parter.

Kommentar:
Indtil 1. februar 2008 kunne Holstebro Sygehus bortset fra befolkningsunderlaget opfylde kravene til en fælles akutmodtagelse (hovedfunktion). Optageområdet for sygehusene i det tidligere Ringkjøbing Amt – nu Hospitalsenheden Vest – er cirka 276.000 indbyggere (+ sommergæster).
Den 1. februar 2008 flyttedes tyktarmskirurgi, som hidtil havde foregået både i Holstebro og Herning, til Herning med den begrundelse, at en samling gav større behandlingskvalitet og at man ville samle kræftbehandling i Herning. (Samtidig henlagdes al brystkræftkirurgi til Holstebro). Regionshospitalet Viborg afviste at flytte al tyktarmskirurgi til Herning (og beholdt sin kirurgiske afdeling), men accepterede at flytte endetarmskirurgi til Herning. Kirurgisk afdeling i Holstebro var på det tidspunkt velbemandet med speciallæger. To valgte at flytte arbejdssted til Herning, de øvrige rejste i løbet af få måneder til andre sygehuse, og hospitalsledelsen kunne konkludere, at ikke ledelsen, men speciallægerne havde lukket afdelingen.
I ”Administrationens forslag til akutplan, Region Midtjylland, Maj 2007” anføres under ”3.1. Befolkningsgrundlag” scenarierne A – H (bilag), som alle beror på skøn og forudsætter, at regionen skal have 5 fælles akutmodtagelser. I betragtning af, at Regionshospitalerne Herning og Holstebro hidtil har delt det tidligere Ringkjøbing Amts optageområde på cirka 276.000 indbyggere, springer det i øjnene, at Holstebro kun ved scenarium G, hvor hverken Herning eller Viborg har fælles akutmodtagelse, når op på et befolkningsgrundlag på 276.000. Under ”3.2. Speciallægebemandingen i dag og fremadrettet” anføres: ”Udfordringerne i forbindelse med rekruttering af speciallæger har dog været særlig udtalt i den vestlige del af regionen. Regionshospitalet Holstebro har i en årrække haft rekrutte-ringsmæssige problemer og har i dag langt sværere ved at rekruttere personale end Regi-onshospitalet Herning. Det er administrationens vurdering, at en fælles akutmodtagelse i Herning nemmere vil rekruttere og fastholde det fornødne antal speciallæger. Den fælles akutmodtagelse i den vestlige del af regionen foreslås derfor placeret på Regionshospita-let Herning.” Regionens sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen og andre har senere mundtligt erkendt, at udsagnet ikke er korrekt; men Region Midtjylland har hverken ud-sendt en skriftlig berigtigelse eller taget placeringen af Vestjyllands fælles akutmodtagelse op til fornyet overvejelse.

Forudsætningen for at Holstebro Sygehus kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav er, at Kirurgi (mave- tarmkirurgi) genetableres på sygehuset. Det er imidlertid næppe realistisk at genetablere funktionen på to matrikler, og Herning Sygehus vil så skulle afgive netop det speciale, som berettiger dem til at have en fælles akutmodtagelse. At specialerne onkologi og medicinske mave- tarmsygdomme er placeret i Herning taler ikke nødvendigvis mod en flytning af kirurgien fra Herning til Holstebro, og tilstedeværelsen i Holstebro af såvel patologer som dialyselæger er argumenter, som taler for en flytning. Samling af stråle- og kemobehandling af tyktarmskræft i Herning kan godt foregå med kirurgien placeret i Holstebro. Det som Holstebro kunne afgive for at skaffe plads til genetablering af kirurgisk afdeling kunne mest nærliggende være dele af den elektive ortopædiske kirurgi, (som blev flyttet fra Herning til Holstebro for at give plads til kirurgien).

Afstanden fra regionens yderområder til nærmeste fælles akutmodtagelse er stadig det væsentligste argument mod placeringen i Herning/Gødstrup og for placeringen i Holstebro (eller nærmeste omegn: Holstebro Syd).

3: Kan man opretholde et godt og velfungerende hospital i Holstebro uden fælles akutmodtagelse?

Et godt og stærkt hospital i Holstebro kan godt eksistere uden fælles akutmodtagelse med kirurgi (mave- tarmkirurgi). Med styrkelse af den nuværende sammensætning i form af (lidt) flere speciallæger og løbende vedligeholdelse og opdatering af udstyr svarende til dagens standard vil Holstebro Sygehus kunne fortsætte.
Det er endnu ikke helt afklaret, om uddannelsesfunktionen for ”yngre læger”, herunder uddannelse til speciallæge i almen praksis (”praktiserende læge”) kan opretholdes i samme omfang, hvilket er væsentligt for rekrutteringen af praktiserende læger til området.

Foruroligende er imidlertid, at regionsledelsen i tidligere notater har nævnt, at der stiles mod en reduktion af sengetallet i Holstebro til 200 – 250 samtidig med en tilsvarende øgning af sengetallet i Herning til 350 – 400. I ”Revideret forslag til hospitalsplan Region Midtjylland April 2008” anføres: ”Varetagelse af urologi (urinvejskirurgi), neurologi, hæma-tologi og øre-næse-halssygdomme vil ske i samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Hospitalsenheden Vest”. Disse fire specialer, som alle er placeret i Holstebro, har en høj faglig standard, og selv om et nærmere samarbejde med de tilsvarende afdelinger på Regionshospitalet Viborg umiddelbart forekommer naturligt og positivt er der blandt læger-ne bekymring for, at man fra Viborg ønsker at ”stjæle nogle af Holstebros kronjuveler”.
I ”Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland Maj 2007, 5. Hospitalerne og det akutte beredskab i Region Midtjylland”, anføres: ”Der er en del akut behandling på Regionshospitalet Holstebro i dag, som ikke kan varetages her fremover, idet den bør ligge på samme matrikel som den fælles akutmodtagelse, bl. a. thrombolysebehandlingen. Der må således forudses en betydelig rokade af og indenfor flere afdelinger internt på Hospitalsenheden Vest.” Samt: ”I løbet af en årrække skal den akutte kirurgi (incl. urolo-gien) samt den akutte ortopædkirurgi således flyttes fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Herning.

4. Hvad har den fælles ledelse (Hospitalsenheden Vest) for hospitalerne i Herning, Holstebro og Ringkøbing betydet for Holstebro Sygehus?

Ved at samle sygehusmatriklerne fra det gamle Ringkjøbing Amt under én hospitalsledelse og samle afdelinger med samme specialefunktion under samme ledelse, har man i regio-nen opnået at kunne indhente faglig rådgivning og udtalelser fra samarbejdsudvalg, som ikke længere varetager den enkelte matrikels interesser. Det har stadig været nødvendigt at have en daglig ledelse på hver matrikel, så konstruktionen indebærer et ekstra (fordy-rende) ledelsesniveau; men samtidig medfører det en kraftig begrænsning af medarbejder-nes muligheder for at opponere mod ledelsens beslutninger. Det er principielt uangribeligt og giver ledelsen frie hænder til at flytte funktioner mellem Holstebro og Herning. Medarbejderne er opmærksomme på disse forhold, som har svækket tilliden til ledelsen betydeligt. Nogle grupper har valgt i fællesskab at henvende sig skriftligt direkte til regions-rådsmedlemmerne, og valget af en 71-årig pensioneret overlæge, nu speciallægekonsu-lent på timeløn, til fungerende formand for Lægerådet for Regionshospitalet Holstebro er udtryk for en utryghed blandt de yngre speciallæger ved at markere sig overfor ledelsen.
Der er for mig ingen tvivl om, at Holstebro Sygehus havde stået stærkere ved at have en selvstændig ledelse både for sygehuset og for matriklens enkelte afdelinger. Det er utvivl-somt også derfor man fra den overordnede ledelses side har valgt den fælles ledelse.

Niels A. Larsen

Bilag:

Tabel 1. Skøn for befolkningsgrundlag. Scenarier ud fra 5 akutmodtagelser i Region Midtjylland (2007-tal i 1.000 indbyggere)
Fra Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland Maj 2007.

5 akutmodtagelser A B C D E F G H

Herning 235 299 186 0 172 0 0 350
Holstebro 197 0 151 247 150 232 276 0
Horsens 183 183 0 203 182 0 162 158
Randers 310 232 232 232 0 228 251 251
Silkeborg 0 0 0 0 0 239 239 189
Viborg 0 228 214 241 259 152 0 0
Århus 374 366 465 366 524 389 346 346

Sum 1,299 1,308 1,248 1,289 1,287 1,240 1,274 1,294
+/- andre regionsborgere 71 80 20 61 58 11 45 66
Kilde: Notat om akutberedskab og befolkningsgrundlag, maj 2007.