Til redaktionen
Holstebro, 20. april 2009
Vi e-mailer pressestof for Komitéen for Unge Forskere.
Hanne Binder, Jesper Lykke Rasmussen og Rasmus Hilbert Jensen fra Vejle HTX fik guld- og sølvmedaljer for projekterne xxx i kategorien Energy (seniorgruppen) ved miljøolympiaden I-SWEEP 2009 i Houston, Texas.
Læs mere på www.unge-forskere.dk
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Unge Forskere.
Flere billeder oploades i morgen tirsdag.
Yderligere informationer kontakt Unge Forskere, næstformand og professor Peter Mose Larsen, tlf. 6611 9776, 4031 9776 eller mail pml@unge-forskere.dk.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Unge forskere til tops ved miljøolympiade
Tre unge danske forskere strøg helt til tops og ryddede medaljebordet, da de deltog ved miljøolympiaden I-SWEEEP 2009 i Houston, Texas.
Hanne Binder, Jesper Lykke Rasmussen og Rasmus Hilbert Jensen fra Vejle HTX fik guld- og sølvmedaljer for deres to projekter – Det grønne Guld: Nye produktions- og høstmetoder og Det grønne Guld: Mere end bare olie! – i kategorien Energy (seniorgruppen). Det skete i skarp konkurrence med deltagere fra 40 amerikanske stater og flere end 60 lande fra hele verden.
– Det er utroligt flot, og herovre taler alle om Danmark, siger en stolt og begejstret næstformand for Unge Forskere – Danmark, professor Peter Mose Larsen.
Hanne Binder, Jesper Lykke Rasmussen og Rasmus Hilbert Jensen vandt i år den nationale konkurrence ”Unge Forskere gør Danmark grønnere” for projektet ”Fra alge til olie”.
– Her i USA har de vundet på, at de har tænkt længere end de andre deltagere. De har både forsket i, hvordan man udvinder olie af alger, men da det er en kostbar og ikke rentabel proces, har de også forsket i, hvordan man bruger restprodukterne til dels bioethanol, dels til kvægfoder. Det er med til at skabe økonomi i projektet, og det belønnede dommerne. Man kan sige, at vore tre unge forskeres modenhed har brændt igennem, siger Peter Mose Larsen.
De unge danskere blev på få øjeblikke berømte, og alle ville fotograferes sammen med dem. Samtidig måtte de fortælle om deres projekt og tanker til den amerikanske tv-station CBS, som også udbad sig kommentarer fra Peter Mose Larsen.
Det fornemme danske forskerresultat er et perfekt udgangspunkt for arrangementet ”Forskningens Døgn”, som Videnskabsministeriet står bag over hele landet 23., 24. og 25. april.