Fordobling i deltagertal til forskerkonkurrencer

20. februar 2009

Til redaktionen

Holstebro, 20. februar 2009

Vi e-mailer pressestof for Komitéen for Unge Forskere. De har mere end en fordobling i antallet af deltagere i katagorien Unge Forskere – 16 projekter skal kæmpe om Danmarksmesterskabet. Det sker i Århus Rådhushal i weekenden 8.- 9. marts 2009.
Læs mere på www.unge-forskere.dk

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Unge Forskere.

Yderligere informationer kontakt Unge Forskere, næstformand og professor Peter Mose Larsen, tlf. 6611 9776, 4031 9776 eller mail pml@unge-forskere.dk

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Fordobling i deltagertal til forskerkonkurrencer

 

Danske børn og unge interesserer sig for forskning og naturvidenskab som aldrig før. Det smitter positivt af på de landsdækkende konkurrencer, som Unge Forskere – Danmark hvert år inviterer skoler og uddannelsesinstitutioner til.
I år er der i forhold til 2008 sket mere end en fordobling i antallet af deltagere i kategorien Unge Forskere. 16 projekter skal nu kæmpe om det endelige Danmarksmesterskab i Århus Rådhushal i weekenden den 8.-9. marts.
– Den meget store fremgang skyldes uden tvivl den massive kampagne, vi lavede i forbindelse med europamesterskaberne for Unge Forskere i København i efteråret. Dermed har vi opnået den effekt, vi havde håbet på, siger næstformanden i Unge Forskere – Danmark, professor Peter Mose Larsen.
– Fremgangen er specielt sket i hovedstadsområdet, og jeg kan oplyse, at halvdelen af finaledeltagerne kommer fra København og Sjælland i øvrigt, og det er aldrig set før, siger han.
– Der er ingen tvivl om, at der blandt unge i Danmark er en særdeles stor interesse for klimaforandringer, miljøproblemer og nye energiformer. Det er specielt inden for disse områder, vi har fået mange besvarelser. Men ellers er området sundhed og bioteknologi stadig særdeles populært, fortæller han.
Peter Mose Larsen håber, at rigtig mange kommer og ser de spændende finaleprojekter, når der holdes Åbent Hus søndag den 8. marts fra kl. 13.00-17.00 i Århus Rådhushal.

Alle pressemeddelelser om: