Holstebro er stadig en populær lægeby

Til redaktionen

Holstebro, 19. februar 2009

Vi e-mailer pressestof for Nordvækstjylland, som består af Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.
Regionshospitalet Holstebro fungerer som fødekæde til de praktiserende læger, som ikke har problemer med at besætte stillinger.
Se mere på www.livet-i-nordvest.dk

Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved fotograf Martin Schubert/Tilsted Com.
Tekst og fotos findes på Tekst og fotos må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af livet-i-nordvest.dk.

Yderligere informationer kontakt regionsrådsmedlem og borgmester Martin Merrild, tlf. 9684 8484 eller medlem af Praksisudvalget i Region Midtjylland, læge Karsten Rejkjær Svendsen, Tim, tlf. 2049 3912.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Holstebro er stadig
en populær lægeby

Regionshospitalet Holstebro fungerer som fødekæde til de praktiserende læger, som ikke har problemer med at besætte stillinger. Længere ude mod vest og nord mærker man konsekvenserne af de neddroslede sygehuse

For kort tid siden gik Mette Damgaards ønskedrøm i opfyldelse. Hun fik mulighed for at købe sig ind i en lægepraksis, centralt beliggende på Store Torv i Holstebro. Her var der opstået behov for et generationsskifte, efter at læge Henrik Termansen besluttede at trække sig tilbage.

– Jeg blev færdiguddannet som praktiserende i 2004, og har i en periode været fast vikar i den lægepraksis i Haderup, som lukkede for nyligt. Hele tiden har jeg holdt øje med, om der skulle dukke muligheder op i Holstebro, hvor jeg har etableret mig med familie. Men aldersgennemsnittet blandt byens praktiserende læger er ikke så højt, så der har ikke været tilbud før nu, fortæller den 45-årige Mette Damgaard.

Hun måtte tilmed konkurrere med et par kolleger, der også var interesseret i købe sig ind i den attraktive praksis. Mette Damgaard og hendes kompagnon Jens Jørgen Quistgaard starter deres nye samarbejde med et patientunderlag på tilsammen 2.700. Det er under den grænse på 1.600 patienter pr. læge, som man ifølge Sundhedsstyrelsens regler minimum skal tage imod som praktiserende. Et tegn på at Holstebro endnu ikke er ramt af den udtalte mangel på læger, som er et problem i store dele af landet.

– En stor del af grunden til, at vi praktiserende læger arbejder og bor i Holstebro, er jo, at vi blev uddannet på sygehuset. Den dag, hvor der måske ikke længere er et sygehus i byen, skal der flere argumenter til for at søge til Holstebro. Hertil kommer, at et velfungerende sygehus har kæmpestor betydning, når det gælder nærhed, smidighed og sikkerhed. Der er et fantastisk godt samarbejde mellem sygehuset og de privatpraktiserende læger omkring de dårligste patienter, fastslår Mette Damgaard.

Ingen ubesatte stillinger i Holstebro

Medlem af Praksisudvalget i Region Midtjylland, læge Karsten Rejkjær Svendsen, Tim, kan bekræfte, at Holstebro i øjeblikket er en oase i et noget udtørret landskab af lægepraksisser i den vestlige del af regionen.

– Holstebro Kommune har ingen ubesatte stillinger i øjeblikket, hvis vi ser bort fra en kompagniskabspraksis i Ulfborg, hvor indehaveren hidtil ikke har kunnet finde en køber til halvparten. I de øvrige kommuner langs vestkysten er der derimod opstået problemer med rekrutteringen af praktiserende læger, bl.a. som en konsekvens af, at sygehusene i Lemvig, Ringkøbing og Tarm har mistet uddannelses-funktionerne, konstaterer Karsten Rejkjær Svendsen.

Ifølge Praksisplanen for almen lægeområdet i Region Midtjylland, vil Holstebro endog få lettere ved at gennemføre et generationsskifte blandt praktiserende læger end Herning til trods for, at Herning Kommune af regionen er udset som centrum for udviklingen på sygehusområdet. Går vi få år tilbage, havde det daværende Ringkøbing Amt den laveste gennemsnitsalder på landsplan blandt praktiserende læger.

– Dengang fungerede sygehusene som uddannelsesmæssige fødekæder til praksissektoren. Efter min mening er det helt nødvendigt med et fuldt funktionsdueligt hospital placeret så langt mod vest som muligt, hvis vi fortsat skal kunne tiltrække læger og personale til de samarbejds-
funktioner, vi har i form af hjemme- og sundhedspleje m.m. Det billede, der tegner sig nu og i det næste par år, er stigende problemer med generationsudskiftning blandt læger i Struer og Lemvig kommuner, siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Advarer regionen mod tvang

Lemvig er i Praksisplanen udnævnt til særligt indsatsområde. Fra regionens side vil man gerne fremme etableringen af større lægehuse og sundhedshuse og opprioritere forebyggelse og indsats mod kroniske lidelser som diabetes og hjerte-/karsygdomme. Praksisudvalget taler for et mere nuanceret syn på udviklingen og advarer regionen mod at tvinge ændringer igennem.

– En aktuel undersøgelse blandt yngre, almene medicinere viser, at de fleste ønsker at indgå i overskuelige praksisfællesskaber mellem 3-5 læger. Erfaringerne siger, at læger ikke nødvendigvis får det bedre af at arbejde i store enheder, der fungerer som ambulatorier i stedet for de sygehuse, man vil nedlægge. Tværtimod tyder meget på, at det er lettere at lokke nye læger til, hvis der i et område findes en bred vifte af små og store praksisser, siger Karsten Rejkjær Svendsen og tilføjer:

– Vi mener fortsat, at den praktiserende læge skal møde patienten som person og ikke som funktion. Betydningen af samtalen med den læge, der kender patientens sygdomshistorie og familiemæssige og sociale baggrund, må ikke underkendes.