Til redaktionen
Holstebro, 11. december 2008
Vi e-mailer pressestof for Struer AAB, som i går tog det første spadestik til Grønnedals nye beboerhus.
Tekst ved Tilsted Com.
Fotos ved fotograf Søren Palmelund/Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i forbindelse med redaktionel omtale af Struer AAB.
Yderligere informationer kontakt Struer AAB, direktør Kurt Degnbol, tlf. 9742 4844.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Første spadestik til Grønnedals beboerhus i Struer
Et beboerhus bliver nu en realitet ved Grønnedal i Struer. Planlægningen er færdig. Alle tegninger og beregninger er tilendebragt. Og nu er byggeriet sat i gang.
Viceborgmester Svend Sønnichsen, Struer Kommune, tog første spadestik til huset, som er tegnet af Søren Andersen Arkitekter A/S i Holstebro.
Bygningen bliver på ca. 400 m2 – og vil koste omkring 8.2 mio. kroner, når det står færdigt.
Grønnedal er et boligområde i Struer under Arbejdernes Andelsboligforening.
- Glade piger og drenge graver for et nyt beboerhus ved Grønnedal i Struer. Fra venstre ses forretningsfører Linda Green, AAB, viceborgmester Svend Sønnichsen, Struer Kommune, projektleder Søren Christensen, Beboerkontoret, og Connie Lynge, formand for afdelingsbestyrelsen i Grønnedal. Foto ved Søren Palmelund/Tilsted Com.
- Viceborgmester Svend Sønnichsen anvendte spaden og fik vendt jorden – med papirerne i hånden. Foto ved Søren Palmelund/Tilsted Com.