Stor anerkendelse af dansk forskning

20. september 2008

Til redaktionen

Holstebro, 20. september 2008

Vi e-mailer pressestof for Komitéen for Unge Forskere. I går fredag begyndte Europamesterskaberne for Unge Forskere (the 20th. European Union Contest for Young Scientists – EUCYS 2008). Arrangementet finder sted i perioden fra 19. – 26. september på Radisson SAS Scandinavia Hotel på Amager i København.
Vicepræsidenten for juryen, professor i matematik ved DTU, Vagn Lundsgaard Hansen fastslår, at det er en stor anerkendelse af de danske videnskabsfolk og forskeres årelange indsats.
Læs mere på www.eucys.dk

 

Læs dages avis som e-pages på http://www.e-pages.dk/tilsted/106/

Yderligere informationer kontakt Unge Forskere, næstformand og professor Peter Mose Larsen, tlf. 6611 9776, 4031 9776 eller mail pml@eurocontest.dk

Med venlig hilsen

 

Stor anerkendelse af dansk forskning

 

Det er en stor anerkendelse af den årelange indsats, som danske videnskabsfolk og forskere har ydet, at Danmark er vært ved europamesterskaberne for unge forskere (EUCYS) i den næste uges tid.
Det fastslår vicepræsidenten i EUCYS-juryen, professor i matematik ved DTU, Vagn Lundsgaard Hansen. Han lægger vægt på, at Danmark har stærke traditioner for at være førende inden for videnskab og forskning, og han anser EUCYS for at være en god mulighed for at øge interessen for forskning på tværs af det danske samfund.
– Der er mange spændende ting at beskæftige sig med inden for forskning. De unge forskere er ganske normale unge, der går meget op i forskning, ligesom andre unge dyrker sport f.eks. fodbold, siger han.
– Jeg synes, det er vigtigt at få fat i de helt unge under 15 år, og det har vi en stor mulighed for ved åbent hus-arrangementerne. På den måde får vi også forældrene med, siger Vagn Lundsgaard Hansen.
Ved europamesterskaberne i København deltager unge forskere fra ca. 50 lande, og fire af dem har rejst i mange timer og helt alene.
Pippa Grierson på 16 år kommer fra New Zealand og har rejst i 23 timer for at være med. Hun deltager med et medicinsk forskningsprojekt om, hvordan man kan bekæmpe ansigtseksem. Hun fortæller, at hun er gået glip af én uges skolegang for at rejse til Danmark, og efter mesterskaberne skal hun besøge familie i England.
Ud over Pippa Grierson er en Pamela Barraza fra Mexico, Aaron Hakim fra Canada og Victor Neto Paolillo fra Brasilien rejst fra hver deres verdensdel for at være med.

Alle pressemeddelelser om: