13-årig dansker til tops ved forsker- konkurrence i Peru

14. august 2008

Til redaktionen

Holstebro, 14. august 2008

Vi e-mailer pressestof for Komitéen for Unge Forskere. Den kun 13-årige Anni Smed Mose Larsen fra Odense røg helt til tops ved de åbne amerikanske mesterskaber for unge forskere, hvor hun var i konkurrence med næsten 800 af de dygtigste fra Nord-, Mellem- og Sydamerika. Anni Smed Mose Larsen vandt kategorien ”Animal Sciences” og blev en flot nr. 3 i den samlede Expo Science International-konkurrence.
Læs mere på www.unge-forskere.dk

Tekst ved Peter Mose Larsen/Unge Forskere og journalist Flemming Hove.
Foto ved Viola Smed Mose Larsen.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer – kontakt Komitéen for Unge Forskere, næstformand og professor Peter Mose Larsen, tlf. 4031 9776, e-mail pml@unge-forskere.dk

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

13-årig dansker til tops ved forsker- konkurrence i Peru

 

Den kun 13-årige Anni Smed Mose Larsen fra Odense røg helt til tops ved de åbne amerikanske mesterskaber for unge forskere, hvor hun var i konkurrence med næsten 800 af de dygtigste fra Nord-, Mellem- og Sydamerika.

Anni Smed Mose Larsen vandt kategorien ”Animal Sciences” og blev en flot nr. 3 i den samlede Expo Science International-konkurrence.

Hun blev sidste år ved EXPO Science World-konkurrencen i Durban i Sydafrika udtaget til at repræsentere Europa ved 2008-udgaven af de åbne amerikanske mesterskaber i Lima i Peru.

Anni Smed Mose Larsen, der netop er begyndt i 8.b på Giersings Realskole i Odense, deltog med et projekt om truede dyrearter, og hvordan de menneskeskabte forandringer (øget skovhugst, forurening, ændringer i klimaet, forøget jagt m.m.) medfører, at flere og flere dyrearter forsvinder fra kloden.

Hun har specielt interesseret sig for genudsætningsprogrammer for pandabjørne og geparder og har selv været ude at følge disse i både Kina og Sydafrika. I Sydamerika har Anni Smed Mose Larsen set på muligheden for at redde Andesbjørnen på samme måde, som man har gjort med pandabjørnene i Kina.

Med sine flotte resultater i Peru er Anni Smed Mose Larsen blevet forhåndsudtaget til at skulle deltage i Expo Science International – World i Tunesien i juli 2009. Denne begivenhed bliver den største konkurrence for Unge Forskere i 2009, hvor der forventes at deltage flere end 2500 unge forskere fra hele verden.

Alle pressemeddelelser om: