Til redaktionen
Holstebro, 12. juni 2008
Pressestof for Musikdramtisk Teater i Holstebro.
Almindeligvis sender Riis Rejser hundredvis af danskere til opera i England, Tyskland, Italien og mange andre steder, men det kan også lade sig gøre at trække publikum til Vestjylland. Den halve bus er fyldt til en rejse til sommeropera på den restaurerede herregård Nørre Vosborg i Vestjylland. Deltagerne skal opleve ”Elskovsdrikken”, og de kommer fra København, Nordsjælland og Fyn, som det fremgår af pressemeddelelsen.
”Elskovsdrikken” får på Nørre Vosborg fem solister, kor og statister. Musikken leveres af et udvidet Randers Kammerorkester.
Riis Rejsers gæster skal opleve Elskovsdrikken
Fredag den 22. august kl. 19.30
Operaen opføres også tre andre gange på Nørre Vosborg:
Tirsdag den 19. august kl. 19.30
Onsdag den 20. august kl. 19.30
Søndag den 24. august kl. 16.00
Riis Rejser: http://www.riisrejser.dk/opera_ballet_koncert/
Nørre Vosborg: http://www.nrvosborg.dk/
Musikdramatisk Teater: www.musikdramatiskteater.dk
Yderligere oplysninger kan indhentes hos
· Rejsekonsulent Kirsten Kallesøe, Riis Rejser, tlf. 96 64 50 14
· Operachef Flemming Vistisen, tlf. 97 40 36 36 eller 23 32 50 43
· Teaterleder Pernille Elimar, tlf. 96 11 78 35 eller 40 92 78 95
Stor interesse for rejse
til sommeropera på
nyistandsat jysk herregård
Københavnere, sjællændere og fynboere drager til Nørre Vosborg for at opleve ”Elskovsdrikken”
Riis Rejser har specialiseret sig i at sende musikinteresserede danskere til de store operahuse rundt om i verden, men også herhjemme findes der forestillinger, som kan friste til en rejse. Foreløbig knap 30 københavnere, sjællændere og fynboere har bestilt en tur til herregården Nørre Vosborg i Vestjylland. Her skal de fredag den 22. august opleve Donizettis muntre opera ”Elskovsdrikken”.
Bussen er allerede halvt fyldt. Med to måneder tilbage regner rejsekonsulent Kirsten Kallesøe fra Riis Rejser med at få alle sæder i vognen besat.
Det er Musikdramatisk Teater med hjemsted i Holstebro, Herning, Ikast-Brande og Struer kommuner, der producerer ”Elskovsdrikken” i samarbejde med Århus Sommeropera. Forestillingen vises i alt fire gange på Nørre Vosborg, 20 km vest for Holstebro. Der er premiere 19. august og sidste forestilling 24. august.
Nørre Vosborg er gennem de seneste år restaureret for mange millioner kr. og fremstår i dag som et spændende kultursted. Riis Rejsers gæster skal også på rundvisning. De skal spise middag inden operaen på Nr. Vosborgs restaurant, og de skal overnatte på herregårdens hotel.
”Elskovsdrikken” rummer masser af komiske situationer, kærlighed, karikaturer og intriger. Desuden indeholder forestillingen iørefaldende musik, som også begejstrer folk, der ikke er vant til at gå til opera.
Solisterne på Nørre Vosborg bliver blandt andre Helge Rønning, Kristine Becker Lund, Jens Søndergaard og Jens Bruno Hansen. Instruktion: Englænderen Christopher Cowell, der har iscenesat operaer i det meste af Europa.