Livsfare på landtangen

Til redaktionen

Holstebro, 28. maj 2008

Vi e-mailer pressestof for De aktive arbejdspladser i vest, som arbejder for placering af det nye hospital ved Holstebro.
Se mere på www.virksomhederivest.dk

Tekst ved journalist Carsten Tolbøll.
Fotos ved fotograf Martin Schubert/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer og koordinering – kontakt journalist Carsten Tolbøll, tlf. 8624 2700.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Livsfare på landtangen

Hjemmesygeplejerskerne i Thyborøn-Harboøre området frygter højere dødelighed og flere komplikationer blandt akutpatienter, hvis regionshospitalet placeres så langt væk som Aulum eller Herning

En mand falder om i sit hjem med en indre blødning og brækker den ene arm i faldet. Hjemmesygeplejersken tilkaldt via alarmcentralen. Hun alene må derefter udøve præhospital indsats. I 40 minutter!

– Manden var meget dårlig. Jeg nåede frem et par minutter efter, at hans kone havde ringet 112, men ambulancen skulle køre helt fra Holstebro, og akutbilen med anæstesisygeplejerske var optaget af andre opgaver. Det var en barsk oplevelse, siger hjemmesygeplejerske Anne Marie Krogh fra Thyborøn.

Manden blev kørt med udrykning til regionshospitalet i Herning. Hans liv blev reddet. For nylig kom han hjem til Thyborøn, men er fortsat svækket. Ingen ved endnu, hvordan hans tilstand bliver på længere sigt, og ingen ved, hvad han kunne være blevet sparet for, hvis ambulancen ikke havde været 40 minutter undervejs og derefter skulle køre de 96 kilometer til Herning.

Livsvilkårene har altid været barske og døden nærværende i Thyborøn-Harboøre området. Folk herude ved det uberegnelige Vesterhav hører ikke til dem, der klynker, men at det ligefrem bliver farligere at bo i yderområder i takt med, at sundhedsvæsenet centraliseres, er svært at acceptere.

Lang og farefuld akuttransport

– Selvfølgelig er der fornuft i at samle specialerne i ét stort, nyt hospital, men de gamle lokalsygehuse var ikke at kimse ad. De gav en tryghed for os herude. Før i tiden kom ambulancen altid fra Lemvig, og patientens tilstand kunne nå at blive stabiliseret på Lemvig Sygehus inden eventuel videresendelse. Nu skal de fleste akutte patienter køres direkte til Herning, og de knap 100 kilometer biltransport kan være livstruende. For os gælder det om at få stabiliseret patienten, så han eller hun kan overleve den lange tur. Falck-redderne er også uddannet til at yde præhospital indsats, men hjertemassage i en slingrende ambulance er altså ikke nogen effektiv behandling, siger hjemmesygeplejerske Anne-Marie Kousgaard.

Hendes kollega Anne Marie Krogh har som privatperson oplevet sin svigermor blive reddet to gange efter hjertestop i hjemmet.

– Det skete takket være en intensiv indsats af pårørende, hjemmesygeplejerske og ambulancefolk. Dengang var Lemvig Sygehus åbent for akutmodtagelse. Min svigermor slap fra de to tilfælde uden mén, men havde hun skullet vente lang tid på en ambulance og derefter køres til Holstebro eller Herning, tør jeg ikke tænke på, hvad der ville være sket, siger Anne Marie Krogh.

De kommer før ambulancen

I starten af 1990’erne indgik det daværende Ringkøbing Amt en særaftale med de udsatte, yderligt beliggende kommuner om, at hjemmesygeplejerskerne blev tilkaldt ved alle 112-opkald i vagtlægetidsrummet fra 16.00 – 7.00 og på søn- og helligdage.

Denne aftale er kommet i den nye Region Midtjyllands søgelys. Anne Marie Krogh er ved flere lejligheder blevet bedt om at dokumentere, hvor mange gange hjemmesygeplejerskerne rykker ud og hvor ofte, de når frem til patienten før ambulance og akutbil. Om ordningen får lov at fortsætte, afgør regionspolitikerne her i sommer.

– Mine opgørelser viser, at i langt de fleste tilfælde når vi frem før ambulancen. Sidste år rykkede vi ud 74 gange, og i år foreløbig 34 gange. Folk er trygge ved, at vi dukker op som de første, men desværre sker det, at vagtcentralen glemmer os. Der var et tilfælde, hvor vagthavende hjemmesygeplejerske befandt sig 100 meter fra en mand, der fik hjertestop. Hun blev ved en fejl ikke tilkaldt, og der gik et kvarter, inden ambulancen dukkede op. Manden overlevede, men hans livsfunktioner er stærkt nedsatte. Han kunne have formentlig være sluppet uden mén været frisk og sund, hvis sygeplejersken var blevet kaldt og kunne have givet ilt, fortæller Anne Marie Krogh.

Afstanden koster liv og førlighed

Hjemmesygeplejerskerne har fået udvidet deres område, efter at Thyborøn-Harboøre sidste år kom ind under Lemvig Kommune. Det har medvirket til at gøre aftalen om akutudrykning mindre effektiv.

– Vi er kun én på vagt aften/nat og i weekender. Hvis jeg er på almindeligt sygebesøg i Klinkby, og der kommer en 112-opgave i Thyborøn, kan jeg først være fremme i løbet af et kvarter, selv om jeg smider alt og kører med det samme. Der er også situationer, hvor vi står med en døende patient og må sige nej til et 112-opkald, siger Anne-Marie Kousgaard.

– Og vi ved, at folk herude først slår alarm, når der virkelig er fare på færde. Fornylig kom jeg ud til dybt bevidstløs mand. Der gik 30 minutter før en ambulance nåede frem fra Hvide Sande, og akutbilen kom fra Holstebro. Manden er stadig indlagt på intensiv afdeling. Vi er skidt stillet, når man først skal vente lang tid på ambulance og dernæst har lang transport til sygehuset. Det er livsvigtigt for os, at det regionshospital bliver placeret ved Holstebro, for dele af den præhospitale indsats er sårbare på grund af fysiske afstande og ventetider, konstaterer Anne Marie Krogh.