Det er som at få en Oscar!

27. marts 2008

Til redaktionen

Holstebro, 27. marts 2008

Vi e-mailer pressestof for Komitéen for Unge Forskere. Lærer Anne Lise Kjær fra Ådalskolen i Esbjerg er blevet kåret som ”Årets Lærer 2008” i Natur& Teknik.
Præmieoverrækkelsen finder sted mandag 31. marts på Århus Rådhus.
Læs mere på www.unge-forskere.dk

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Martin Schubert/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer – kontakt Komitéen for Unge Forskere, næstformand og professor Peter Mose Larsen, tlf. 4031 9776, e-mail pml@unge-forskere.dk

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Hun blev Årets Lærer 2008 i Natur&Teknik:

Det er som at få en Oscar!

 

– For mig er det som at få en Oscar-statuette!
Glæden og stoltheden er ikke til at tage fejl af hos lærer Anne Lise Kjær fra Ådalskolen i Esbjerg. Hun er netop blevet kåret som ”Årets Lærer 2008” i Unge Forskeres landsdækkende konkurrence Natur&Teknik, og med hæderen følger et rejselegat på 10.000 kr.
– Jeg brænder for naturvidenskab og forskning, og jeg har oplevet, at det smitter af på eleverne og vækker deres nysgerrighed. De opfatter det som en spændende udfordring, og det fører til nytænkning. Børnene er jo vores fremtidige ingeniører og forskere, og jeg vil påstå, at hvis man først har begejstret dem, tænker de både nyskabende og innovativt, siger Anne Lise Kjær.
Det er anden gang, hun er blandt præmiemodtagerne i forbindelse med Unge Forskere landskonkurrencer, og hun har kun rosende ord til overs for initiativet.
– Det er genialt, at Unge Forskere giver os muligheden for at lave forskning i undervisningen. Det er med til at højne de naturvidenskabelige fag og give eleverne lejlighed til at finde nye ting at interessere sig for. Der opstår dynamik og kreativitet, når elever og lærere brænder for det samme. Mange af eleverne opdager nye sider af sig selv, og det har medført, at de er blomstret op i fag som f.eks. matematik, fortæller Anne Lise Kjær.
Faktisk er en del af eleverne blevet så bidt af naturvidenskab og forskning, at de ofte standser hende mellem timerne og lige skal høre hendes mening om et eller andet projekt…
– Det er også meget sjovt at se, at det langt fra kun er drengene, som interesserer sig for forskning. Pigerne er mindst lige så engagerede, så der røg den fordom, tilføjer hun.

Alle pressemeddelelser om: