Til redaktionen
Holstebro, 14. februar 2008
Vi e-mailer pressestof for Staby Maskinstation & Entreprenørforretning ApS, Staby ved Ulfborg. Firmaet har den 1. marts i år 50 års jubilæum.
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Staby Maskinstation & Entreprenørforretning ApS, indehaver Finn Simonsen, tlf. 9749 1088.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Maskinstation klar til nye udfordringer
Fremtidens effektive landbrug vil have brug for stærke samarbejdspartnere inden for både markarbejde og produktion af grovfoder.
– Det indebærer store udfordringer for os, og dem er vi klar til at tage op. Det er altid en kunst at være på forkant med udviklingen, og derfor satser vi på, at tendensen til færre og større landbrug vil give os flere arbejdsopgaver, siger indehaveren af Staby Maskinstation & Entreprenørforretning ApS, Finn Simonsen, i anledning af, at firmaet lørdag den 1. marts kan fejre 50 års jubilæum.
Stor erfaring
– I dag handler det om målrettet produktion i landbruget. Derfor skal vi være parate til at hjælpe med maskinarbejde og udnytte, at vi har specialiseret os i at producere grovfoder. Vi har stor erfaring i at lave ensilage, og det har stor betydning for malkekvæg. På den måde undgår landmændene også unødige udgifter til købefoder, siger han.
For Finn Simonsen handler det om at tilpasse maskinstationens kapacitet til udviklingen og have de rigtige maskiner og det nyeste grej til de forskellige arbejdsopgaver. Derfor lytter han meget til, hvad landmændene har af krav, så maskinstationen kan foretage de bedste og økonomisk mest fordelagtige
Et skridt foran
Staby Maskinstation har altid prøvet at være et skridt foran med at investere i de nødvendige maskiner og udvide arbejdsområderne efter behov.
– Vi ønsker også at være her i fremtiden, og derfor tog vi for mange år siden entreprenøropgaver ind som en naturlig del af firmaet. Bl.a. kan det nævnes, at der er utroligt travlt inden for arbejdsområderne med landbrugsbyggeri og nybyggeri af parcelhuse, siger han.
Fremover vil der blive en del arbejde med renovering af de mange kloaker i det åbne land, fordi der er miljømæssige problemer med de gamle septiktanke og kloakudløb til grøfter. Han ser også kommunesammenlægningerne som en stor udfordring, fordi navnlig renoveringer af nedslidte kloaksystemer er på tale mange steder.
- Stifteren af maskinstationen, Laurids Simonsen, og sønnen Finn har gennemført et glidende generationsskifte, og i 1985 blev Finn Simonsen medejer. Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
- Finn Simonsen, Annette Simonsen og Laurids Simonsen har altid prøvet at være et skridt foran med at investere i de nødvendige maskiner og udvide arbejdsområderne efter behov. Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.