Til redaktionen
Holstebro, 25. oktober 2007
Vi e-mailer pressestof for kommunikationsbureauet Tilsted Com, som er sparringspartner for SFs folketingsmedlem Kristen Touborg fra Gudum ved Lemvig.
Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Mikkel Hagstrøm/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer – kontakt Tilsted Com, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Valgkamp kræver
ny arbejdsskjorte!
Klæder skaber folk og giver identitet.
Det er SFs solide vestjyske islæt i Folketinget, Kristen Touborg fra Gudum, et markant eksempel på. Han optræder altid i rød skjorte, så ingen er i tvivl om, hvad han står for – og sådan bliver det også i den kommende tids valgkamp.
Kristen Touborg er mere end klar til at krydse klinger med sine politiske modstandere. Oven i købet i en helt ny rød skjorte, som kommunikationsbureauet Tilsted Com ved Holstebro har foræret ham. Årsagen er den enkle, at Kristen Touborg siden 1990 har ladet bureauet give stikordene til, hvordan han bedst tackler kampen om en plads på Christiansborg.
– Tilsted Com er tæt på det virkelige liv og ved, hvad der foregår. Og det passer godt til min psyke, at jeg ikke skal ud og forklare en masse teoretiske vinkler. For mig er bureauet troværdigt og ordholdende, og idéen med den røde skjorte har været med til at placere mig. Folk er skuffede, hvis jeg ikke har den på til møder, og jeg har oplevet, at nogle indgår væddemål, om jeg har den på, fortæller Kristen Touborg.
Tilsted Com er i øvrigt sparringspartner for flere folketingsmedlemmer fra forskellige partier i den aktuelle valgkamp. Bureauet hjælper foruden Kristen Touborg bl.a. videnskabsminister Helge Sander fra Venstre og et folketingsmedlem fra Socialdemokratiet.
- Bent Tilsted fra Tilsted Com har foræret SFeren Kristen Touborg en ny arbejdsskjorte til valgkampen. Foto ved Mikkel Hagstrøm/Tilsted Com.