Ny formand for egnsteater

11. maj 2007

Til redaktionen

Holstebro, 11. maj 2007

Vi e-mailer pressestof for egnsteatret Musikdramatisk Teater, som har fået ny formand og bestyrelse. Den nye formand er advokat Pernille Bloch fra Holstebro.

Se mere på www.musikdramatiskteater.dk
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Musikdramatisk Teater,
formand Pernille Bloch, tlf. 96 11 9494 eller mobil 2269 4246.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Ny formand for egnsteater

 

Musikdramatisk Teater har fået ny formand og ny bestyrelse i kølvandet på den kommunale strukturreform.
Advokat Pernille Bloch, Holstebro, er valgt som formand, mens lokalpolitikeren Kirsten Mørup fra Fælleslisten i Ikast-Brande Kommune er valgt som næstformand.
Pernille Blochs valgperiode varer frem til januar 2008, når bestyrelsens syvende medlem – en teaterfaglig person – er fundet. Samtidig afløses direktør Kjeld Berthelsen fra Struer Kommune af Niels Viggo Lynghøj (S), så alle fire kommuner er politisk repræsenteret.
Bestyrelsen består nu af Søren Green (V), Herning Kommune, direktør Kjeld Berthelsen, Struer Kommune, Arne Nielsen (K), Holstebro Kommune, og bureauindehaver Bent Tilsted, Holstebro.
Den nye bestyrelse har fået forelagt budgettet for 2007 og 2008 samt et rammebudget for 2009 og 2010, og de danner tilsammen arbejdsgrundlaget i de kommende år.
Musikdramatisk Teater er en selvejende institution og har status som egnsteater. Teatret har hjemsted i Landsdelscenter Midt-Vest kommunerne Ikast-Brande, Herning, Struer og Holstebro.

Egnsteatret har

Den nye kommunale struktur har betydet store omvæltninger, men nu er der efterhånden ved at være styr på de fleste nye opgaver.

Egnsteatret kan med glæde konstatere, at det i løbet af tre år er lykkedes næsten at fordoble egenindtægterne fra 14 til over 25 procent.

Musikdramatisk Teater har i foråret haft dundrende succes med opsætningen af Den Stundesløse, der har været på turné til 12 byer i hele landet. I de kommende måneder er der bl.a. tilrettelagt en opera-workshop i Ikast og en storstilet koncertudgave af operaen Don Giovanni,

Operaen var oprindelig den store satsning i efteråret, men Musikdramatisk Teater har i stedet for den helt store opsætning valgt at gennemføre en Don Giovanni-koncert med en stribe dygtige solister. Professionel opera er en vanskelig proces, der udvikler sig hele tiden, og det er baggrunden for, at Musikdramatisk Teater har valgt koncertudgaven, hvor man forsøger i en nutidig ramme a la Stand up at tiltrække såvel dem som elsker den klassiske opera og unge uden en tilgang til opera i øvrigt.

Egnsteater

I næste uge drager teaterleder Pernille Elimar fra Musikdramatisk Teater til Østrig, hvor hun skal forhandle om at sælge forestillingen ARIA til det internationale publikum.

Forhandlingerne foregår med den østrigske agent Michael Staringer, der er meget interesseret i at overtage rettighederne til hele ARIA-konceptet i den fantastiske opsætning som Musikdramatisk Teater skabte i efteråret 2006. Michael Staringer er en velestimeret arrangør af pompøse musikalske forestillinger over hele verden, og sammen med teateragenter og direktører fra den internationale teaterverden deltog han i Musikdramatisk Teaters verdenspremiere på ARIA i 2006.

Interessen for at vise ARIA-konceptet uden for Danmarks grænser er et stort skulderklap til det regionale egnsteater, og hvis forhandlingerne falder heldigt ud, har Musikdramatisk Teater sikret sig et yderligere solidt både fagligt og økonomisk grundlag at udvikle sig på.

Alle pressemeddelelser om: