Unge forskertalenter på deres livs eventyr

7. februar 2007

Til redaktionen

Holstebro, 7. februar 2007

Vi e-mailer pressestof for Komiteen for Unge Forskere. De to sidste deltagere, der skal ombord på Galathea 3-ekspeditionen er fundet.
Det blev Laura Helene Rasmussen fra Randers og Victor Hvingelby fra Viborg.
Mere information findes på www.unge-forskere.dk

Tekst af journalist Henrik Biskjær.
Foto ved Ryan Holm.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Tekst og foto findes på www.presseoversigt.dk
Materialet må ikke anvendes i anden forbindelse og ikke i kommerciel sammenhæng.

Yderligere informationer – kontakt Komiteen for Unge Forskere, journalist Henrik Biskjær, tlf. 6315 7254.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Unge forskertalenter på deres livs eventyr

 

De to sidste deltagere, der skal med ombord på Galathea 3-ekspeditionen er blevet fundet. Laura Helene Rasmussen fra Randers Statsskole og Victor Hvingelby fra Søndre Skole i Viborg gik begge hele vejen og vandt hver sin 1.præmie i “Unge Forskere og Galathea 3”-konkurrencen, der er et samarbejde mellem Morgenavisen Jyllands-Posten og Unge Forskere.

De to meget dygtige og heldige unge mennesker skal ombord på Vædderen på hver sin tur. Laura på sidste ben fra Boston til København, mens Victor skal fra St. Thomas en tur rundt i Caribien og med afslutning på St. Croix.

Løsning på miljøproblemer

Laura Helene Rasmussen, 17 år, vandt gymnasiekonkurrencen med projektet “Havmiljøets påvirkning af eukaryote mikroorganismers fotosyntese.” Lauras opgave handler om global opvarmning, og hvordan den stigende temperatur i havene vil kunne få indvirkning på de basale biologiske processer i havet og dermed på CO 2-optagelsen og O2-produktionen.

Victor Hvingelby på 14 år vandt grundskolekonkurrencen med projektet “Alger – Ven eller fjende?” Victor beskriver, hvordan alger forbruger CO2 og syntetiserer O2 – han vil forsøge med algefarme og finde de rigtige gødningsstoffer for at hjælpe med at omdanne de stigende CO2-mængder.

Stort finaleshow i Aalborg

Laura og Victor skal også med til Aalborg Kongres- og Kulturcenter 4. og 5. marts til finalearrangementet i Unge Forskere. De syv finalister i “Unge Forskere og Galathea 3”-konkurrencen (fire i gymnasieskolekonkurrencen og tre i grundskolekonkurrencen) skal præsentere hver deres projekt foran en storjury, der så skal vurdere, hvem der løber med 2. og 3. pladsen.

Ved finalearrangementet for Unge Forskere 2007 skal konkurrencerne “Natur&Teknik” samt “Unge Forskere og Opfindere” også afgøres, inden priserne som Danmarks bedste unge forskere overrækkes af HKH Prins Joachim, videnskabsminister Helge Sander og undervisningsminister Bertel Haarder.

Alle pressemeddelelser om: