Miljøvenlig dansk naturgødning

9. januar 2007

Til redaktionen

Holstebro, 9. januar 2007

Pressestof fra Binadan A/S, Nørre Snede, som har produceret en serie på syv gødningstyper til havens forskellige afsnit med fællestitlen ”Naturens”.
Se mere på www.binadan.dk

Tekst ved journalist Flemming Hove
Fotos ved Binadan A/S

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Binadan A/S, manager Jens Ove Pedersen, tlf. 7577 0211.

 

Miljøvenlig dansk naturgødning

Firmaet Binadan præsenterer sin nye serie ”Naturens gødninger” på fagmessen.

Det er dansk, det er havegødning – og det er rene lugtfrie naturprodukter!
Det er, hvad firmaet Binadan A/S i Nr. Snede præsenterer på fagmessen for plantehandlere og havecentre i Odense Kongrescenter onsdag den 10. og torsdag den 11. januar.
Binadan har produceret en serie på syv gødningstyper til havens forskellige afsnit med fællestitlen ”Naturens”. Og ved at bruge naturmaterialer i produktionen signalerer firmaet, at det overordnede formål er at tage hensyn til miljøet.
– Naturens gødninger skaber de bedste vækstbetingelser i haver og parker, fordi de er organiske og forbedrer jorden. Havegødningen er velegnet til både blomster, buske, frugttræer, grøntsager og græsplæne. Desuden har vi udviklet specialgødninger til roser, rhododendron og græsplæner, fortæller manager Jens Ove Pedersen.

Hurtigvirkende

Binadans forskellige gødningsprodukter er alle hurtigvirkende og afgiver derefter langsomt deres høje indhold af mikronæringsstoffer til jord og planter. Gødningerne svider ikke planter eller planterødder. I øvrigt er produktet ”Naturens Kyllingegødning” en ren naturgødning, som økologer også må bruge.
Firmaet udgiver i anledning af den nye produktserie en folder, som dels fortæller om de enkelte gødninger, dels indeholder gode gartnerråd om, hvordan produkterne anvendes optimalt.

Baseret på kompost

– Vores naturgødning er rent dansk fremstillet og baseret på kompost fremstillet af kyllinge- og hestemøg. Gødningseffekten kan måle sig med kunstgødning, og oven i det kommer naturgødningens langtidsvirkning, der altid tilpasser sig planternes behov i harmoni med naturen. Det betyder, at man får en gødning, der er bedre for vegetationen end kunstgødningen. Samtidig er det en miljøvenlig gødning, der ikke indebærer nogen risiko for udvaskning i grundvandet. Ligeledes er det vanskeligt at overdosere, siger Jens Ove Pedersen.

Alle pressemeddelelser om: