Hvorfor nøjes med ”Vild med dans” i tv

2. oktober 2006

Til redaktionen

Holstebro, 2. oktober 2006

Vi e-mailer pressestof for Holstebro Turistbureau, som fra 4. oktober til 13. oktober holder Dansefestival.
Se Dansefestivalens kalender på www.visitholstebro.dk

Tekst af journalist Else Hansen.
Foto udlånt af Marianne Eihilt og Brian Eriksen.
Tekst og foto må kun gengives i denne sammenhæng.

Yderligere informationer kontakt Holstebro Turistbureau, turistchef Dorte Storper, tlf. 9742 5700 eller mobil 2382 6666.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Hvorfor nøjes med ”Vild med dans” i tv

– når man kan prøve selv? Kom til Dansefestival i 10 dage i Holstebro.

Danskerne bliver mere og mere danseglade. Det er ikke længere nok at sidde foran fjernsynet og se ”Vild med dans”. Vi vil selv prøve. Og det bliver der virkelig lejlighed til, når Holstebro åbner sit rådhus, gymnasium, musikteater, aktivitetscenter og mange andre steder for 10 dages Dansefestival. I dagene fra onsdag 4. oktober til og med fredag 13. oktober emmer byen af dans – professionelle og amatører: alle får de en chance for at vise deres kunnen. Og de, der ikke kan danse, får instruktion af bl.a. de kendte ballroom dansere, Marianne Eihilt og Brian Eriksen. Hun er en af de dygtige instruktører i TV2’s ”Vild med dans”. Og så er hun en populær lærer på Balletskolen i Holstebro.

Dansefestivalen starter også her: 4. oktober underviser Tine Damborg på Balletskolen unge talenter i moderne danseteknik, og i et af byens fritidscentre kan man opleve, hvordan man sagtens kan danse, selvom man sidder i kørestol.

Dagen efter giver Baladi Kids opvisning i mavedans. Det sker på Rådhuset. Nørrelandsskolen lægger lokaler til instruktion i swing og rock’n’roll for alle aldre. Husk flade sko og vand. De hidsige rytmer giver sved på panden. Der er også temperament i den sensueller argentinske tango, som der selvfølgelig er mulighed for at lære.
Mere stilfærdigt går det måske for sig, når det grå guld demonstrerer seniordans. For de unge er der hip hop, disco, funk og show dance.

Fredag aften 6. oktober er Bolshoi Balletten, der netop har været i København, på scenen i Holstebros helt nye Musikteater med balletten ”Giselle”. Og mens vi er ved ballet: der bliver mulighed for at opleve prøverne på børneballetten ”Ellas Kalender”, instrueret af tidl. solodanser og nuværende instruktør ved Det Kgl. Teater, Flemming
Ryberg.

Fra Irland kommer National Dance Compagny of Ireland med opvisning i ”riverdance” i verdensklasse. Odin Teatret lukker Dansefestivalen fredag 13. oktober med japansk gæstespil med den internationalt anerkendte butoh danser Daisuke Yoshimoto.

Og hvornår er det så, at Marianne Eihilt og Brian Eriksen optræder og underviser ? Det sker allerede på lørdag 7. oktober, hvor byens traditionsrige Hotel Schaumburg inviterer til dinner dance med hele to orkestre og lancier efter middagen under ledelse af Flemming Ryberg.

Alle pressemeddelelser om: