Til redaktionen
Holstebro, 5. juli 2006
Vi e-mailer pressestof for Lammefjordens Gulerodslaug, som i dag har haft besøg af 23 børn fra 4H i Jyderup og Vestsjælland.
Børnene besøgte gulerodsavler Arne Andersen og fik lov til at tilberede deres egen mad af grøntsager fra Lammefjorden.
Se mere information på www.lammefjordsgulerod.dk
Tekst ved Tilsted Com
Tekst må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer kontakt Lammefjordens Gulerodslaug,
formand Søren Wiuff, tlf. 2046 8443.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
4H børn besøgte Lammefjorden
4H har arrangeret madskoler for flere hundrede børn i Danmark.
Hos gulerodsavler Arne Andersen, Hørve ved Lammefjorden ankom 23 forventningsfulde børn og fire voksne fra 4H i Jyderup og Vestsjælland.
De blev modtaget af Arne Andersen og Trine Krebs fra Frugtformidlingen.
Arne Andersen viste børnene rundt og fortalte om Lammefjorden og de forskellige grøntsager, som han avler. Børnene fik lov til at tage grøntsager op af jorden, så de senere kunne tilberede dem.
Efter rundvisningen tog Trine Krebs fra Frugtformidlingen over. Hun havde stillet køkken op ude i det fri, og sammen med børnene tilberedte hun gode, sunde og fedtfattige retter af de indsamlede grøntsager.
Børnene fik lov at bruge deres fantasi, og der blev lavet pandekager af gulerodssaft og gulerødder med grøntsagsfyld, arabiske madpandekager med rå kartofler, tigerrejer og fedtfattige dressinger.
Børnene fik mulighed for at smage både rå og kogte grøntsager.
Dagen sluttede af med fællesspisning af alt den sunde mad og der til hyldeblomstesaft fra Lammefjorden. Bordet var pyntet med grøntsager.