Modning af vin er en magisk videnskab

23. maj 2006

Til redaktionen

Holstebro, 23. maj 2006

Vi sender pressestof for firmaet Vin-skabét/EuroCave i Lemvig. Firmaet importerer de kendte franske EuroCave-vinskabe, der indfrier alle krav til korrekt opbevaring af vin.
Tekst af journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com og EuroCave.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer – kontakt Vin-skabét/EuroCave, Max Frederiksen,
tlf. 9781 1555.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Modning af vin er en magisk videnskab

Lemvig-firmaet Vin-skabét importerer de franske EuroCave-vinskabe, der indfrier alle krav til korrekt opbevaring af vin.

De franske vinproducenter opbevarer deres vin i buldersorte kældre, hvor der kun er en el-pære for hver 5-10 meter. Desuden gror der en speciel type skimmelsvampe i vinkældrene, som optager og afgiver fugtighed til gavn for både vinfadene og propperne. Det har franskmændene ikke gjort i flere hundrede år for sjovs skyld!
Det fastslår Mariann og Max Frederiksen fra firmaet Vin-skabét i Lemvig, der er importør af de anerkendte franske vinskabe fra EuroCave.. Med de franske vinskabe kan alle – uanset om de bor i hus eller lejlighed – få deres private “vinkælder” i stuen, i køkkenet eller i baggangen. Og det bedste er, at vinskabene indfrier alle krav til opbevaring af vin.
– Det er altafgørende for en vins smag og kvaliteter, at den opbevares korrekt. Vin er en levende organisme, der kun kan udvikle sig optimalt, når den lagres som i en ægte vinkælder med styret luftfugtighed og temperatur, ingen påvirkning af ultraviolet lys og ingen rystelser. Modning af vin er en magisk videnskab, siger Mariann og Max Frederiksen.

Et stort behov

Langt de fleste danske parcelhuse fra midten af 1960erne og til i dag har ikke ordentlige steder at opbevare vin korrekt. Der er vinduer i alle vægge, og samtidig har frysere og køleskabe gjort kølige rum til opbevaring af mad overflødige. Desuden har kun et fåtal af parcelhusene kældre, så derfor opbevarer de fleste deres vin ovenover køleskabene, i bunden af klædeskabet eller inde i de sindrigt indrettede vinreoler i stuen.
Der forhandles årligt ca. 70 mio. flasker vin i Danmark – og så er grænsehandlen ikke medregnet – så derfor må der ifølge Lemvig-firmaet være et stort behov rundt om i landet. Erfaringerne fortæller i øvrigt, at mange afholder sig fra at udnytte et godt tilbud på vin, fordi den skal opbevares i flere år, før den er parat til at blive serveret.
Et vinskab fra EuroCave kan indpasses i ethvert hjem, der har en kvadratmeter plads til rådighed, og så kan man opbevare op til 240 flasker vin korrekt for et minimalt strømforbrug på ca. en halv kWh i døgnet.

Fakta

De korrekte serveringstemperaturer er:
Bourgogne: 18-20 grader, Bordeaux: 17-19 grader, Beaujolais: 12-15 grader, Hvide vine: 10-14 grader.

Alle pressemeddelelser om: