Til redaktionen
Holstebro, 9. maj 2006
Vi e-mailer pressestof for Musikdramatisk Teater, som søger fire dygtige dansere til forestillingen ”ARIA” – en forestilling hvor den amerikanske komponist Paul Schwartz smelter to musikalske verdener sammen – opera og Lounge.
Tekst ved Musikdramatisk Teater.
Foto ved fotograf Benjamin Kürstein/Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere oplysninger kan fås ved Pernille Elimar, tlf.: 97 40 36 36 eller 40 92 78 95.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Fire dygtige dansere til
opera søges
Musikdramatisk Teater søger dansere til danseaudition til ny opera – ARIA.
Til en ny og spændende opera søger Musikdramatisk Teater to mandlige og to kvindelige dansere med solid professionel sceneerfaring. Gerne med en stærk moderne teknik samt erfaring med improvisation og partnere. Hvis du har nogle særlige færdigheder er der mulighed for at fremvise disse ved audition.
Operaen ARIA er bygget op over komponisten Paul Schwartz bearbejdning af klassiske operaarier i loungemusik-stil. Forestillingen vil præsentere operasangere, professionelle dansere, kor og statister, samt et 25-mand stort live orkester på scenen.
Audition foregår i København mandag 29. maj 2006 i Dansens Hus på Nørrebro i København.
Yderligere informationer og download af tilmeldingsformular på
www.musikdramatiskteater.dk
Facts
Prøvestart: 1. september 2006
Verdenspremiere: 29. september 2006
Spilleperiode: Forestillingen spiller frem til 8. oktober 2006.
Kunstnerisk team
Iscenesættelse: Morten Innstrand
Koreografi: Morten Innstrand og Lotte Sigh
Scenografi og lysdesign: Steven Scott
Kostumer: Jørgen Simonsen
Musikalsk ledelse: Flemming Vistisen
Billetsalget er startet
Billetsalget til operapremieren og forestillingen Aria i Holstebro 29. september og 1. oktober er netop startet. Forestillingen er også en del af Nordvestjysk Teaterkreds abonementstilbud og vil derfor også kunne bestilles via teaterkredsen, når sæsonprogrammet udkommer sidst i maj måned.