Pædagogen, der blev kongelig køkkenchef

5. maj 2006

Til redaktionen

Holstebro, 5. maj 2006

Vi fremsender pressestof for Forlaget Tilsted. Jesper Vollmer, som har skrevet bogen ”Hinidan – på den anden side” sammen med sin hustru Annette Heick, er blevet udnævnt til kongelig køkkenchef.

Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Thomas Juul, Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer kontakt Forlaget Tilsted, Bent Tilsted, tlf. 9743 2300.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Pædagogen, der blev
kongelig køkkenchef

 

For nogle få år siden arbejdede han som pædagog. Så gik han i kokkelære og blev senere ansat som kok på den celebre Søllerød Kro i Nordsjælland.
Til sommer flytter han arbejdsplads til Amalienborg, hvor han skal være kongehusets nye køkkenchef..!
Jesper Vollmer, der er gift med tv-værtinden Annette Heick, har haft en kométagtig karriere, og den har nu gjort ham til regentparrets gastronomiske ekspert.
– Det er meget nyt og meget stort for mig alt det, der sker lige nu. Det er nok noget af det vildeste, der er overgået mig nogensinde, siger en meget stolt og glad Jesper Vollmer.
For knap et år siden udgav han og Annette Heick livsstilsbogen ”Hinsidan – på den anden side”. Heri fortæller de i ord og billeder om de trængsler og oplevelser, de har været igennem for at få opfyldt drømmen om at flytte over på den anden side af Øresund til Sverige og bygge hus.
Ud over parrets fortælling er bogen krydret med opskrifter, der afspejler det simple liv, parret har levet, mens husbyggeriet og flytningen stod på. Derfor kan bogen også bruges som en kogebog til køletaske-mad..!
”Hinsidan – på den anden side” er udgivet af Forlaget Tilsted i Holstebro.

Alle pressemeddelelser om: