Til redaktionen
Holstebro, 23. marts 2006
Musikdramatisk Teater på Danmarksturné med sidste års operasucces
Musikdramatisk Teater fik ved sidste års forestilling, Den Stundesløse så mange positive tilkendegivelser fra publikum, at man besluttede at sætte forestillingen til salg hos teater-foreningerne i hele landet. Det er der nu kommet en hel Danmarksturne ud af, og dermed kan Midt-Vestjylland nu også tilbyde opera som kulturel eksportvare i lighed med ballet og teater.
I vedlagte pressemeddelelse er der flere oplysninger om forestillingen og turneen og om, hvad det betyder for MDT på længere sigt.
Musikdramatisk Teater spiller følgende steder:
Fredag den 23. februar 2007, kl. 20.00 i Galaksen, Værløse, Søndag den 25. februar 2007, kl. 20.00 i Medborgersalen, Hvidovre
Mandag den 26. februar 2007, kl. 20.00 i Nykøbing F. Teater,
Torsdag den 1. marts 2007, kl. 20.00 i Baltoppen, Ballerup
Lørdag den 3. marts 2007, kl. 16.00 i Teatersalen, Ny Holte Skole,
Mandag den 5. marts 2007, kl. 20.00 i Esbjerg
Onsdag den. 7. marts 2007, kl. 20.00 i Musikhuset, Århus
Torsdag den 8. marts 2007, kl. 20.00 i Det Musiske Hus, Frederikshavn
Fredag den 9. marts 2007, kl. 20.00 i Europa Hallen, Aalborg
Lørdag d. 10. marts 2007, kl. 20.00 i Viborg Teater, Viborg
Søndag d. 11. marts 2007, kl. 20.00 i Morsø Teater, Nykøbing Mors
Mandag d. 12. marts 2007, kl. 20.00 i Folkets Hus, Struer
Yderligere oplysninger kan indhentes hos
Teatrets kunstneriske leder, Flemming Vistisen, tlf. 96 11 78 35 eller 23 32 50 43
www.musikdramatiskteater.dk
Fotos findes på
www.presseoversigt.dk/vis.asp?medID=698&kundeID=208
Musikdramatisk Teater på Danmarkskortet.
Ny dansk opera med publikumssucces
Sidste år skete det i Folkets Hus i Struer, Knudsens i Holstebro og Kongrescentret i Herning. Men nu sker det over hele landet lige fra Ballerup til Aalborg.
Sjældent formår en moderne dansk opera at få kunstnerisk succes ikke blot hos anmeldere men også hos publikum, men det er lige det, der er sket med Musikdramatisk Teaters forestilling, Den Stundesløse med tekst af Holberg og musik af Bent Lorentzen.
Og nysgerrigheden og interessen hos landets teaterforeninger har været stor, og da efterspørgselen efter musikdramatik er næsten umættende, giver det MDT lejlighed til at vise, hvad man har formået at udrette på bare to år som egnsteater.
I perioden 23. februar – 12. marts 2007 kan man derfor opleve forestillingen rundt om i hele landet og med de samme kræfter, som sidst i spidsen for en Holberg-historie, som sætter fokus på alle disse stressede mennesker, som ikke giver sig tid til at trække vejret, leve, elske, nyde se, føle. Et skuespil, som på en kærlig og humoristisk måde har bevaret sin aktualitet, hvor mange mennesker i dag slås med en travl og hektisk hverdag med store krav fra alle sider både i privat- og arbejdslivet.
Med denne forestilling markerer MDT også sit ønske om at kunne præsentere utraditionel opera i en eksperimenterende form men med afsæt i et klassisk indhold.
Inden turneen slutter af, hvor det hele begyndte, nemlig Folkets Hus i Struer, har adskillige nabokommuner til København haft fornøjelsen foruden de største byer i Jylland, hvoraf forestillingen i Aalborg indgår som en del af byens årlige operafestival.
Det er med ringe skjult stolthed, at Musikdramatisk Teater allerede i sit andet leveår som egnsteater kan fremvise en forestilling, hvis professionelle og kunstneriske niveau ikke blot kommer midt- og vestjyderne til gode men også resten af landet.