Til redaktionen
Holstebro, 4. september 2005
Vi e-mailer pressestof for Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S.
I weekenden 10. – 11. september holder alle deres forhandlere åbent hus, hvor de vil præsenterer det nye badkatalog og nogle af de mange spændende måder at indrette husets centrale oase på.
Tekst af journalist Flemming Hove.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen, Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer kontakt Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S, marketingchef Margrete Møller Sørensen, tlf. 9743 5200.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Noget for de unge
Teenagere – og navnlig den feminine del af dem – kan bruge timevis på badeværelset.
Sådan føler mange forældre det i hvert fald.
Og det kan være temmelig irriterende, hvis man selv i al ydmyghed skal have sig klargjort til en ny arbejdsdag.
Men hvis man hører til dem, som indretter badeværelset, så det lever op til selv de helt unges krav og smag, er tidsforbruget jo blot tegn på, at man har foretaget de rigtige valg.
Og netop det at vælge de rigtige løsninger er noget, forhandlerne af de nye badmiljøer fra Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S ved noget om.
I weekenden den 10.-11. september står forhandlerne klar med både gode råd og det nye badkatalog ved efterårets åbent hus arrangementer.