Medarbejdere gik på glødende kul…

25. maj 2005

Til redaktionen

Holstebro, 25. maj 2005

Vi e-mailer hermed pressestof for Westpack A/S i Holstebro, som har genemført en utraditionel omgang teambuilding for virksomhedens medarbejdere.

Tekst ved journalist Flemming Hove.
Foto ved Westpack A/S.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til Westpack A/S, direktør Søren Skou Mogensen, tlf. 9742 1933 eller 2488 8111.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Medarbejdere gik på glødende kul…

 

Medarbejderne hos Westpack A/S i Holstebro kan meget mere, end de selv er klar over.
Det ved de i dag, efter at de har gennemført en utraditionel og meget hed omgang teambuilding på virksomheden.
– Vi ønskede at lave et arrangement, som for alvor kunne flytte grænser. Derfor valgte vi at gå på glødende kul, fortæller direktør Ole Mogensen.
Den specielle disciplin hedder Firewalk og kræver, at deltagerne har 100 procents fokus på opgaven. Der afbrændes ca. 1500 kg birketræ, der efter et par timer bredes ud til en 6 x 1 meter aflang bane. Temperaturen på kullene er på dette tidspunkt ca. 700 grader. Deltagerne skal så gå de 6 meter med ca. 7-8 skridt med bare tæer!
Forud for den korte, men varme gåtur blev medarbejderne coachet af Søren Ellegaard fra Train Company. På ca. 3 timer opbyggede han medarbejderne til at have en ukuelig tro på egne evner og koncentrationsevne – evner, der er vigtige til daglig, hvor kravene øges dag for dag.
Regnskabschef Tom Poulsgaard var én af deltagere, og han siger:
– Jeg var meget tvivlende på forhånd, for hvordan skulle det rent fysisk kunne lade sig gøre uden at få forbrændinger. Men efterfølgende må jeg dog konkludere, at med 100 procents koncentration, vilje og tro kan meget lade sig gøre. Det har været en kanonoplevelse.
Westpack ønskede også at tilgodese en enkelt medarbejder, som har træben, og derfor ikke ville være i stand til at gå på kul. Derfor var der også arrangeret rappelling ned ad virksomhedens 8 meter høje bygninger.
Efter at have travet på glødende kul var adrenalinen høj hos medarbejderne, så langt de fleste tog også denne udfordring op…
– Det eneste problem her bagefter er, at det bliver svært at overgå næste gang. Men vi vil prøve, lover Ole Mogensen.

Fakta om Westpack A/S

Westpack A/S er én af Europas førende emballagevirksomheder inden for emballage og tilbehør til smykke- og urindustrien.
Produkterne afsættes enten direkte til smykkebutikkerne gennem virksomhedens egen detailafdeling eller via selvstændige grossister og kapitalkæder. Westpacks 50 ansvarsfulde medarbejdere sikrer en stadig udvikling i en konkurrencepræget branche.

Alle pressemeddelelser om: