Til redaktionen
Holstebro, 8. april 2005
Vi e-mailer pressestof for Sika Footwear A/S, som er specialist i sikkerhedsfodtøj til professionelle brugere. De sætter alle sejl til i en stor forårskampagne med fokus på stærke, lette, komfortable og smarte sikkerhedssko
Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Thomas Juul, Tilsted Com.
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer – kontakt Sika Footwear A/S, marketingansvarlig Pia Juul Jensen,
tlf. 9721 1911.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Fødderne skal trænes og have de rigtige sko
Sika Footwear sætter alle sejl til i stor forårskampagne med fokus på stærke, lette, komfortable og smarte sikkerhedssko.
Fødderne er kroppens støddæmpere. De skal være så fjedrende, at resten af kroppen ikke tager skade, når man f.eks. går eller løber på et hårdt og ustabilt underlag. Derfor skal fødderne trænes og have de optimale sko.
– Det er noget, sportsfolk ved alt om, og det er på tide, at alle vi andre også forholder os til, at vores fødder skal holde hele livet. Vi bruger simpelthen ikke vores fødder ordentlig. Vi skal have skabt en bevidsthed om, at musklerne i fødderne skal holdes stærke, og det budskab skal vi have ud til både forældre, skoler og arbejdspladser, siger overlæge Ole Simonsen fra Ortopædkirurgi Nordjylland på Aalborg Sygehus.
Den holdning vil virksomheden Sika Footwear A/S i Herning, der er specialist i sikkerhedsfodtøj til professionelle brugere, gerne være med til at udbrede. Virksomheden sætter derfor alle sejl til i en stor forårskampagne med fokus på de finske Jalas-sikkerhedssko.
Undgå skader
Overlæge Ole Simonsen lægger afgørende vægt på, at muskler er levende organismer, der jævnligt skal trænes for at holde styrke og smidighed ved lige.
– Fodens buer kan sammenlignes med gammeldags vognfjedre. Hvis de falder sammen, ophører fjedervirkningen, og så forplanter stødene sig op igennem kroppen og kan give ledskader i knæ og hofter samt overbelastningsskader i ryggen. En forkert fodstilling kan være roden til mange skader i foden selv og i de dele af bevægapparatet, der ligger oven over, siger Ole Simonsen.
– Fodtøj skal give fødderne rum til at arbejde. De skal have plads og støtte, og det er også vigtig med den rigtige stødabsorbering, tilføjer han.
Komfortable
Sika Footwear bruger målbevidst erfaringerne fra brugerne i produktudviklingen. Det har ført til, at virksomheden forener fire ting i sikkerhedsfodtøjet: Det skal være stærkt, let, komfortabelt og have et smart design.
Salgskonsulent Hugo Schibsbye har både faglige og praktiske erfaringer at trække på, når han taler med sine kunder. Da han stillede op som ældste deltager i Copenhagen Maraton iført sikkerhedssko og gennemførte distancen på tre timer og 40 minutter, indlagde han sig stor hæder blandt de øvrige deltagere og senere blandt sine kunder.
– Jalas er førende, når det gælder udvikling og design af sikkerhedssko. Deres egenskaber taler nærmest for sig selv. Folk tror, at sikkerhedssko er nogle tunge, upraktiske klodser, der bindes på fødderne, men sådan er det ikke længere, siger den atletiske salgskonsulent.
Han lægger vægt på, at en ny generation af sikkerhedssko fra Jalas har tåværn af aluminium, som kun vejer det halve af stål og fylder mindre end plast. Desuden har de nye sko en stærkt forbedret stødabsorbering, så sålen tager imod de stød, som kroppen ellers skulle have haft. Det er med til at forebygge rygskader og dermed sygedage.
Gode råd
Ifølge Ortopædkirurgi Nordjylland skyldes mange fodproblemer forkert fodtøj.
Derfor får du seks gode råd at vælge ud fra:
¸ Brug bløde sko med stødabsorberende såler.
¸ Skoen skal være så stor, at du kan bevæge tæerne.
¸ Skoen bør være 8 mm længere end foden.
¸ Hælkappen skal være fast og passe om hælen.
¸ Indersålen skal have svangstøtte.
¸ Undgå højhælede sko. Her bæres hele vægten af forfoden, som dermed overbelastes.
- – Fodens buer kan sammenlignes med gammeldags vognfjedre. Hvis de falder sammen, ophører fjedervirkningen, siger overlæge Ole Simonsen fra Ortopædkirurgi Nordjylland på Aalborg Sygehus. Foto ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.