Til redaktionen
Holstebro, 30. marts 2005
Vi e-mailer pressestof for Krøyer Pedersen, Statsautoriserede Revisorer I/S i Holstebro og Struer.
De tilbyder et 100 procent webbaseret økonomisystem til bl.a. iværksættere, detailhandlere og hånværkere.
Revisorfirmaet holder orienteringsmøder om økonomisystemet torsdag den 14. april på Grand Hotel i Struer og senere samme dag i firmaets Holstebro-afdeling.
Tekst ved journalist Flemming Hove.
Tekst må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Materialet må ikke anvendes i anden forbindelse og ikke i kommerciel sammenhæng.
Yderligere oplysninger kontakt Krøyer Pedersen, Statsautoriserede Revisorer I/S, medejer Ib Frederiksen, tlf. 9684 2000.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Bogføring på internettet giver mange fordele
Det bliver nu meget lettere for bl.a. iværksættere, detailhandlere og håndværkere at føre regnskab og have overblik over økonomien.
Det skyldes, at revisorfirmaet Krøyer Pedersen i Holstebro og Struer kan tilbyde et 100 procent webbaseret økonomisystem. Det giver mindre og mellemstore virksomheder langt større frihed i arbejdet med at holde styr på økonomien, fordi de via internettet kan få hjælp fra deres revisor, så snart de er i tvivl om en postering.
Revisorfirmaet holder orienteringsmøder om økonomisystemet torsdag den 14. april på Grand Hotel i Struer og senere samme dag i firmaets Holstebro-afdeling.
Stor succes
Økonomisystemet hedder e-conomic, og det kræver kun en computer med bredbåndsforbindelse. Systemet kræver ingen installation af software, har indbygget central opdatering og professionel backup samt gratis hotline-hjælp.
Krøyer Pedersen tilbyder firmaer at blive koblet på e-conomic for 149 kr. om måneden, og allerede nu benytter ca. 20 detailhandlere i området systemet med stor succes.
Flere fordele
– Fordelen ved det webbaserede økonomisystem er, at kunderne kan bruge det, uanset om de er på arbejde, derhjemme eller holder et par fridage et andet sted. De kan via en computer gå direkte ind i systemet og foretage de posteringer, der er nødvendige. En anden stor fordel er, at hvis kunderne er i tvivl om et eller andet, kan deres revisor via sin computer gå ind i regnskabet på samme tid og med det samme hjælpe kunderne, fortæller de statsautoriserede revisorer Jan Noer Sahl og Ib Frederiksen.
– Kunderne bestemmer selv, hvor stor en del af bogføringen de vil foretage, og de sparer masser af tid ved at være online med deres revisor. For os er det praktisk, at vi kan assistere kunderne i det øjeblik, de har brug for os, og vi får samtidig en bedre tilknytning til dem, siger de.
Økonomisystemet gør det i øvrigt muligt for firmaerne at blive tilknyttet lønsystemet DanLøn, der er opbygget på samme måde som det system, pengeinstitutterne bruger. Det koster imidlertid kun en brøkdel af, hvad prisen er for at udbetale løn via bankernes system. Faktisk er besparelsen ved DanLøn så stor, at kunderne kan have e-conomic næsten gratis.