Til redaktionen
Holstebro, 30. januar 2005
Vi sender pressestof for Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S, som har et godt samarbejde med tømrermestrene over hele landet.
Der er udtalelse fra tømrermester Peter Rutkjær, Lynge på Sjælland.
Tekst af journalist Flemming Hove
Fotos ved fotograf Ole Mortensen, Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Tekst og fotos findes også på www.presseoversigt.dk
Yderligere informationer kontakt Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S, marketingchef Margrete Møller Sørensen, tlf. 97 43 52 00.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Specialistens syn på køkkenkonsulenter:
Tæt samarbejde sparer tid og penge
Det er altid en stor fordel for tømrermestre at samarbejde med køkkenkonsulenter, der selv har en håndværksmæssig baggrund.
Og så heldig er tømrermester Peter Rutkjær fra Lynge på Sjælland, der optræder i Tvis Køkkeners nye katalog som specialist. Han får leveret køkkenerne gennem Karmas Bygge Center i Slangerup.
– Jeg er meget glad for samarbejdet med Jan Mathiesen. Han er en god rådgiver og selv uddannet håndværker, og det betyder, at han ved opmålinger til et nyt køkken har blik for alt, hvad man skal tage højde for. Det sparer i sidste ende både tømreren og kunden for irritation over, at det undervejs er nødvendigt at lave ekstrabestillinger, siger indehaveren af Tømrerfirmaet Børge Nissen v/Peter Rutkjær.
I nogle tilfælde foretager Peter Rutkjær selv opmålingerne, og dem sender han til Jan Mathiesen, så de i fællesskab kan drøfte, hvilken håndværksmæssig løsning der er den bedste.
– Produkterne fra Tvis Køkkener er meget nemme og ligetil at have med at gøre. De har en høj kvalitet til en rimelig pris, og leveringsbetingelserne bliver altid overholdt. Det fungerer rigtigt godt, og derfor anbefaler jeg ofte Tvis Køkkener til mine kunder. Jeg henviser dem også til at besøge et showroom, så de på forhånd kan se og røre ved køkkenerne, siger han.