Kina vælger Danmark som samarbejdspartner

10. januar 2005

Til redaktionen

Holstebro, 10. januar 2005

Vi fremsender pressestof for Komiteen for Unge Forskere, som for 17. gang udskriver to landsdækkende konkurrencer for skoleelever og unge.
Komiteen for Unge Forskere har lavet en aftale med den kinesiske komite – China Association for Science and Technology (CAST), så der hvert år vil blive udstillet kinesiske projekter i Danmark og omvendt.
Mere information findes på www.unge-forskere.dk

Tekst ved Unge Forskere.
Fotos ved fotograf Ole Mortensen.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Tekst og fotos findes på www.presseoversigt.dk
Materialet må ikke anvendes i anden forbindelse og ikke i kommerciel sammenhæng.

Yderligere informationer – kontakt Komiteen for Unge Forskeres sekretariat ved Ryan Holm,
tlf. 9742 5206 og e-mail ryanholm@post3.tele.dk.
.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

Apropos unge forskere og opfindere:

Kina vælger Danmark som samarbejdspartner

 

I Kina kan unge forskere og opfindere deltage i en stor national konkurrence, som arrangeres af China Association for Science and Technology (CAST).
Director for Department of Children & Youth Affairs, Dr. Peng Xi, har kontaktet Komitéen for Unge Forskere i Danmark med henblik på et fremtidigt samarbejde. I forvejen samarbejder CAST med USA og Australien, og CAST ønsker også en europæisk samarbejdspartner, nærmere bestemt Danmark.
Den kinesiske konkurrence er landsdækkende, og der konkurreres i alle større byer, før lokalvinderne samles til en stor konkurrence, der i 2004 var i Chengdu i Sichuan Provinsen.
Konkurrencen bliver vurderet meget højt, og den blev for 25 år siden stiftet af den daværende kinesiske leder Deng Xiaoping. Konkurrencen 2004 fandt derfor sted d. 22. august – på dagen, hvor Deng Xiaoping kunne være fyldt 100 år.
I forbindelse med årets konkurrence i Chengdu blev der indgået en aftale mellem den danske og den kinesiske organisation af Unge Forskere. For at markere aftalen fik Unge Forskere i Danmark den guldnål, der blev indstiftet i forbindelse med etableringen af Unge Forskere i Kina for 25 år siden.
Det er ikke en helt almindelig nål. Den har nemlig tilhørt Deng Xiaoping!
Fremover vil der derfor være deltagelse af én eller to af de bedste kinesiske unge forskere, som vil udstille deres projekter i forbindelse med den årlige danske finale. På samme måde vil Unge Forskere i Danmark sende to af de bedste danske projekter til Kina.
Netop i en tid, hvor den økonomiske vækst er i meget stor fremgang i Kina, og hvor der satses meget på investeringer i naturvidenskab og teknologi, kan Kina blive en god samarbejdspartner.

Alle pressemeddelelser om: