Til redaktionen
Holstebro, 6. januar 2005
Vi sender pressestof for Sika Footwear A/S, som i forbindelse med landbrugsmessen Agromek i Herning sætter fokus på sikkerhedsfodtøj til landbruget.
Tekst af journalist Flemming Hove.
Foto ved fotograf Thomas Juul, Tilsted Com..
Tekst og foto må kun gengives i redaktionel sammenhæng.
Yderligere informationer – kontakt Sika Footwear A/S, marketingansvarlig Pia Juul Jensen,
tlf. 9721 1911.
Med venlig hilsen
f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen
Gør det til en vane at bruge sikkerhedsfodtøj
Det kan få store menneskelige og økonomiske omkostninger for en landmand, hvis han kommer alvorligt til skade med sine fødder i det daglige arbejde. I værste fald kan ulykken true familiens eksistens.
Det er der efterhånden flere eksempler på, og derfor skorter det heller ikke på opfordringer til landmændene om at bruge sikkerhedsfodtøj, når de arbejder med dyr og maskiner.
På landbrugsmessen Agromek i Messecenter Herning fra 18.-22. januar sætter virksomheden Sika Footwear A/S fokus på sikkerhedsfodtøj til landbruget. Det sker ikke mindst i erkendelse af, at når landmænd skal købe arbejdsfodtøj, kan de lige så godt købe sikkerhedsfodtøj, enten det er sko, træsko, støvletter eller støvler. Så undgår de risikoen for skader!
Fjern risikoen
Det er en kendsgerning, at der ved arbejdet med store dyr, maskiner og udstyr er risiko for at få tå-, fod- og ankelskader, og dem kan professionelt sikkerhedsfodtøj være med til at forhindre og formindske. Derfor opfordrer Dansk Landbrugsrådgivning til, at landmændene gør det til en vane at bruge sikkerhedsfodtøj.
Der er ydermere den fordel ved moderne sikkerhedsfodtøj, at det er næsten lige så komfortabelt at arbejde i som almindeligt fodtøj, fordi lette materialer som aluminium og plastik har afløst de tunge stålmaterialer i bl.a. tåkapper.
Rent lovgivningsmæssigt skal en arbejdsgiver anskaffe de nødvendige værnemidler, der skal være tilgængelige for alle på bedriften.
Bruger erfaringer
Sika Footwear A/S er specialist i professionelt sikkerhedsfodtøj til bl.a. landbruget, og det skyldes ikke mindst, at virksomheden bruger erfaringerne fra brugerne i produktudviklingen. Det har ført til, at Sika Footwear A/S forener fire ting i sine produkter: Sikkerhedsfodtøjet skal være stærkt, let, komfortabelt og have et smart design.
Virksomheden ser det som et mål i sig selv, at sikkerhedsfodtøj skal være både rart og sikkert at bevæge sig i, for så tænker man ikke over, at det er et arbejdsredskab.
- Alle landmænd bør gøre det til en vane at bruge sikkerhedsfodtøj. Ødelagte fødder kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Foto ved fotograf Thomas Juul/Tilsted Com.