Hvorfor kun drømme..?

21. december 2004

Til redaktionen

Holstebro, 21. december 2004

Vi sender pressestof for Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S, som i weekenden
8.-9. januar 2005 inviterer alle interesserede til åbent hus hos forhandlerne rundt om i landet.

Tekst af journalist Flemming Hove
Fotos ved fotograf Ole Mortensen og fotograf Thomas Juul, Tilsted Com.
Tekst og fotos må kun gengives i redaktionel sammenhæng.

Yderligere informationer kontakt Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S, marketingchef Margrete Møller Sørensen, tlf. 2531 0862.

Med venlig hilsen

f. Bent Tilsted
Inge-Lise Dinesen

 

Hvorfor kun drømme..?

Tvis Køkkener og Garderobeskabe har mange nye idéer i godteposen ved åbent hus i januar.

Drømmen om at få nyt køkken eller badeværelse kan gå i opfyldelse for alle.
Den påstand er Tvis Køkkener og Garderobeskabe mere end villig til at bevise. Derfor inviterer virksomheden alle interesserede til åbent hus hos forhandlerne i weekenden den 8.-9. januar 2005, hvor der vil være syn for sagen.
– Vi drømmer alle jævnligt om at skabe nye kulisser i vore hjem. Det kan være at indrette lige præcis det køkken, der passer til os, få det badeværelse, vi så tit har talt om, eller udnytte rummene på en ny og mere praktisk måde. Vi har sat os for at opfylde drømmene ved at garantere, at hos os kan forbrugerne trygt komme. Vi har ingen begrænsninger, kun gode løsninger, lyder udfordringen fra administrerende direktør Benny Møller.

Det individuelle

Det vrimler f.eks. med ny inspiration på køkkenfronten. Udgangspunktet er, at køkkenet skal give harmoni i tilværelsen, men det er op til forbrugerne selv at vælge stilen. Nogle vælger det enkle og rolige. Andre det rustikke og praktiske. Og så er der dem, der har det bedst med den ungdommelige, funktionelle stil.
Tvis Køkkener og Garderobeskabe har den filosofi, at et køkken eller et spændende badmiljø skal laves individuelt, så det passer til forbrugernes ønsker og de fysiske rammer. På den måde opnår forbrugerne at få den personlige oase, som de har forestillet sig.

Skjulte rum

Forhandlerne præsenterer under åbent hus-arrangementet også et nyt sortiment i skydelåger, der gør det muligt at skabe skjulte rum i hjemmet. Med skydelåger i mange forskellige design kan man udnytte både store og små værelser på en ny måde og skabe ekstra rum. Virksomheden har derfor leget med nogle af de utallige muligheder, der er for at lave skjulte rum i f.eks. et hjørne, ved en endevæg, i en skunk eller under køjesengen…
Tvis Køkkener og Garderobeskabe lover, at der bliver nok at se på og snakke om, og forhandlerne er parate med gode råd og vejledning. Man kan desuden tage de nye kataloger med hjem, så man i ro og mag kan hente inspiration – for, som virksomheden siger: ”Det er op til dig at vælge…”.

Alle pressemeddelelser om: